Sammen om Syddanmark

Mød vores politikere

Vores mærkesager

Region Syddanmark

/

Nyheder

Nyt fra regionen

Sommeren har allerede været gavmild sol og skønne, milde sommeraftener. Politisk er vi også ved at trække i ferietøjet efter et begivenhedsrigt forår, hvor vi afholdt et velbesøgt medlemsmøde. Det er planlagt endnu et medlemsmøde i oktober, hvor vi håber at se endnu flere gode partikammerater.  Nedenfor er nogle udpluk af de områder, der har haft regionsgruppens særlige opmærksomhed i foråret.    Økonomi Budgetaftalen mellem Danske Regioner og Regeringen er en meget stram aftale, hvor der ikke er noget økonomisk råderum for regionerne. Forhandlingerne om økonomi for 2024 blev indledt to dage efter regeringen havde lovet milliarder til sundhedsvæsenet, men de milliarder kommer først omkring 2030, og indtil da er økonomien stram. På den ene side ønsker regeringen at styrke sundhedsvæsenet, på den anden side skal der spares i regionerne de næste år. Det er svært at acceptere, og det kommer til at blive endnu sværere at forklare vælgerne i de kommende år.  Den regionale økonomi er presset af det stigende behov for behandling, fordi vi bliver ældre og flere sygdomme kan behandles, og det er jo godt. Ligeledes presset økonomien af stigende medicinpriser og dyre præparater. Det bliver svært at få de økonomiske ender til at hænge sammen i budgettet for 2024. Der afholdes et medlemsmøde om det kommende budget den 24. august. Der kommer yderligere information og invitation til mødet, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.    Rekruttering  I budget 2023 blev der på socialdemokratisk initiativ nedsat et særligt udvalg, der skulle arbejde med rekruttering af medarbejdere. Udvalget er snart færdig med sin rapport om hvordan vi bedst modtager nye medarbejdere fra uddannelsesinstitutionerne.  I store træk er vurderingen at det går godt med at få inkluderet de nye medarbejdere, men der er altid plads til forbedring. For at forstå hvad der er på spil for de nye medarbejdere skal vi også forstå de unge, den bedste måde at forstå de unges anskuelse af deres arbejdsliv er at se det som en nedad kørende rulletrappe hvor du forsøger at komme op på toppen. – med andre ord; hvis du ikke er i konstant er i udvikling, så er du i aktiv afvikling. De unge har forventninger om et mere fleksibelt arbejdsliv hvor der er stor medindflydelse på deres arbejdsplaner, du ønsker at blive inddraget i afdelingens fællesskaber og har ønsker om kurser, flere kompetencer og mere uddannelse efter de er blevet ansat. I den socialdemokratiske gruppe glæder vi os til at implementere anbefalingerne fra rapporten så vi kan fastholde vores kommende medarbejdere i mange år frem. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at huske at ungdommen har altid været et spejl på hvordan vores samfund ser ud i dag.   Sygehuse Sagen fra Aarhus om for lange ventetider på behandling af mave- og tarmkræft har sat fokus på ventetider i alle regioner. I Region Syddanmark har vi haft 79 tilfælde af overskridelser i 4. kvartal 2022, og her er der blot to patienter, som ikke er blevet informeret om mulighed for behandling et andet sted i eller uden for regionen. Det viser, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen, hvor vores medarbejdere gør en stor indsats for at fastholde fokus på patienten og den optimale behandling.    Aftale om lægevagten Lægevagten vil også i efteråret have høj prioritet for Udvalget for den Nære Sundhedsvæsen (UNS) idet vi hjemtager lægevagten om natten.  Fra den 1. februar 2024 overtager Regionen lægevagten fra kl 23 til kl. 08 – altså hver nat.  Opgaven er sendt i udbud med 2 forskellige modeller: 1. at lægevagten helt betjenes af en leverandør. 2. at lægevagten betjenes med en kombination af leverandør og så os selv (telefonvagten tages af læger, de udkørende funktioner af paramedicinere eller sygeplejersker) Samtidig undersøges det, om det er muligt at tage lægevagten om natten helt hjem. Altså til de 4 steder i regionen, hvor der er akutsygehuse. Hvilken af modellerne der landes på, ved vi engang i det tidlige efterår. Socialdemokraterne ønsker sig at tage så meget hjem som muligt – men det kommer til at afhænge af økonomi og kvaliteten. Vi ønsker at fastholde en god og tryg lægevagtsbetjening. Også om natten.   Psykiatri Udvalget har gennem meget lang tid arbejdet på at finde en løsning på den lange ventetid for udredning og behandling af børn og unge i psykiatrien. Dette læserbrev blev bragt i forlængelse af sagen: https://fyens.dk/debat/boerne-og-ungepsykiatrien-styrkes-for-boernenes-skyld    Miljø På årsbasis har regionen i dag små 10 millioner kroner til oprydning på enkeltgrunde. Eksempelvis forurening ved benzinstationer, renserigrunde, gartnerier osv, hvor der er risiko for liv og helbred.  Regionen har flere end 1000 registrerede grunde. Men på årsbasis er der kun penge til oprydning på 10 grunde.  Socialdemokratiet ønsker, at der på årsbasis afsættes ekstra 5 millioner kroner.  Den ekstra indsats skal især være med til at sikre områder med særlige drikkevandsinteresser mod forurening ligesom det især skal komme indeklimaproblemer på boliggrunde til gode.  Foran os ligger store udfordringer med at få budgettet for 2024 til at hænge sammen, så vi fortsat kan tilbyde borgerne i Region Syddanmark god og sikker behandling på vores sygehuse, god lægevagt og sikker transport til sygehuset, offentlig transport, der lever op til behovene både i by og på landet og meget mere. Vi har i regionsgruppen taget de første skridt til planlægning af det kommende politiske år, så vi også i det kommende år kommer til at sætte tydelige socialdemokratiske aftryk på den førte politik i Region Syddanmark.  Jeg kan også fortælle, at jeg efter en lang sygemelding grundet forhold på min arbejdsplads er klar til at vende tilbage på arbejdsmarkedet efter sommerferien.   Jeg ønsker alle en rigtig god sommer Mette With Hagensen

Lægevagten

Kære socialdemokrater i Region Syddanmark   PLO (Praktiserende Lægers Organisation) har opsagt aftalen mellem Region Syddanmark og lægevagten, og på trods af langvarige forhandlinger, er det ikke lykkedes os at komme i hus med en aftale.  Det betyder at lægerne nu alene er forpligtet til at levere lægevagtsbetjening svarende til den gældende landsdækkende overenskomst.   Og hvad betyder det så? Det betyder at alle i Regionen fortsat kan kontakte lægevagten og få hjælp i tidsrummet 16 – 08, ligesom nu. Men man du forvente længere ventetid og/eller længere kørsel til konsultationssted, for at blive tilset af en vagtlæge.   Det betyder også at PLO har valgt at betjene følgende konsultationssteder:  Odense, Svendborg, Kolding, Vejle, Esbjerg, Aabenraa, Sønderborg, Tønder, Grinsted og Nyborg.  Alle andre konsultationssteder vil lægevagten ikke betjene, som det ser ud nu. Hvis lægevagten vurderer at du er for syg til at kunne møde ind i en konsultation, og det ikke kan vente til næste dag (hvor du kan komme til egen læge)  - vil der komme en vagtlæge på besøg i hjemmet.   Der har siden marts måned 2022 foregået vanskelige forhandlinger imellem Region Syddanmark og PLO.  Fra Socialdemokratiet har Dan Skjerning og Jette Damsø Henriksen deltaget og de siger følgende:  ”Det har været yderst vanskelige forhandlinger, hvor vi har oplevet manglende villighed fra PLO´s side til at bidrage til en løsning. Argumentet har været, at man har haft svært ved at besætte lægevagten, hvilket kan være uforståeligt for os. PLO organiserer ca. 800 læger og kun ca. halvdelen deltager i lægevagtsordningen.  Men vi har lyttet til PLO´s udsagn og i forhandlingsgruppen har vi forsøgt, at byde ind med løsninger, for at aflaste lægevagten – tilbyde mere hjælp via egne sygeplejersker. Tilbyde 50 flere hjemarbejdspladser, så lægerne har kunne tage telefonvagter hjemmefra etc. Vi har sågar tilbudt at tage alle telefoner og vagter i nattetiden – altså fra 23 – 08, som et forsøgsordning.  At sammen noget PLO har sagt ja tak til. Men de har desværre ikke haft samme ønske om at bidrage til en løsning med at tage konsultationerne på de mindre konsultationssteder.  Det har været Socialdemokraternes absolutte fokus, at vi skal have lægebetjening også på de mindre steder, men det har vi ikke kunnet overbevise lægevagtsforhandlerne om at de skulle bringe til bordet.  Vi kan naturligvis ikke i en forhandling bare give og give – og intet få igen.  Så derfor er forhandlingerne nu ophørt, og Lægevagten overgået til betjening, som ovenfor beskrevet.    Vi mener ikke at PLO opfylder deres overenskomstmæssige ansvar til at betjene lægevagterne. Så derfor vælger vi sammen med Region Syddanmark at tage retslige skridt, så det kan blive fastlagt hvordan PLO skal betjene Region Syddanmark. Vi kommer formentlig til at indlede en voldgiftssag.  Samtidig vil tilskud til driften af Lægevagten, naturligvis blive reduceret til kun at dække, hvad de reelt leverer af ydelse.” Dan Skjerning og Jette Damsø Henriksen vil naturligvis følge sagen tæt, ligesom de gerne stiller op med orientering og diskussion ved evt. møder hos jer i kredsene.  I kan i så fald kontakte : Jette Damsø Henriksen 2248 6369 / jda@rsyd.dk     Med venlig hilsen Jette Damsø Henriksen Dan Skjerning Næstformand, Udvalget for Nær Sundhed Gruppeformand      

Nyhedsbrev fra Christel juli 2022

Nyhedsbrev fra Christel juli 2022

Kære medlem af Socialdemokratiet i Region Syddanmark Sommeren nærmer sig. For nogen betyder det en tiltrængt ferie. Men det betyder også besøg på markeder rundt i hele regionen.Min sommerferie er altid lidt forskudt – Europa-Parlamentet lukker først ned sidst i juli og i august. Men I må meget gerne invitere mig til et marked eller en anden sommer- aktivitet i jeres område. Hver måned deler jeg her i brevet en ny idé til, hvordan I kan få EU-debatten tættere på jeres medlemmer. Se herunder. De bedste hilsner Christel   Materialer til sommer-markeder Skal din partiforening eller kreds på marked i sommerlandet? Så kan I få Christel-materialer med til uddeling! Vi har kuglepenne, notesbøger, to-go-kopper, håndsprit og meget andet, som kan sendes til jer. PAKKELØSNING Sådan får I en pakke med materialer tilsendt:Send en mail til christel.schaldemose@ep.europa.eu Mailen skal indeholde oplysninger om: • Hvornår er markedet?• Hvor skal pakken sendes hen? Så finder vi sammen ud af hvilke materialer og hvor meget, I har brug for.

Næste arrangementer

Sammen om Syddanmark

Mød vores politikere

Vores mærkesager

Klima Pixi

Vil du være med

Du kan hjælpe til i vores valgkamp på mange forskellige måder. Der er brug for alle, der har lyst, hvad end du foretrækker at brygge kaffe, dele foldere ud, debattere på nettet eller hverve nye medlemmer. Der er masser af opgaver, som du kan hjælpe med.