Fiskeripolitik


Fiskerierhvervet er en stærk og stolt tradition i Europa, og i Danmark i særdeleshed. Fiskeriet spænder vidt fra muslingefiskeri i Limfjorden til hajfiskeri i Middelhavet, og vi har i EU et ansvar for at passe på både fiskere og bestande uanset hvilket fiskeri, der er tale om. Vores fornemste opgave i EU er at sikre, at der både er masser af fisk i havet og fiskere på havet.

Simple regler skaber et selektivt fiskeri
For mig er det en topprioritet, at vi giver fiskerne frihed til at udforme fiskeriet. Med den nye fiskeripolitik fik vi en landingsforpligtelse, der med tiden skal sætte en stopper for alt udsmid. Når fiskerne skal afskrive alle fisk på kvoten og alle fisk tages med i land, har fiskerne alt mulig grund til at være selektive og kun fange de store fisk. Det er nemlig kun de store fisk, fiskerne kan få en ordentlig pris for. Derved har fiskerne grund til at vælge de redskaber og de områder, der giver flest store fisk. Det betyder, at vi ikke behøver at detailregulere regler for redskaber. I stedet skal vi lade det være op til fiskerne at vælge redskaber. Det giver mening, da ingen ved bedre end fiskerne, hvad der ender i nettene.

Fiskeriets trepartsforhandlinger
Når fiskeripolitikken skal forhandles på plads, så skal vi involvere de aktører, der ved noget om fiskeri, og vi skal trække på al den ekspertise, vi kan. Eksempelvis i forhold til udformningen af de flerårige forvaltningsplaner, der er af afgørende betydning for havenes tilstand. Her skal vi trække på den regionale ekspertise, der findes, vi skal inddrage fiskerne, vi skal inddrage grønne organisationer og ikke mindst skal vi inddrage den viden og forskning, der findes. Det er for mig at se grundsten, hvis vi skal udforme en fiskeripolitik, der både tilgodeser fiskeriet og vores have. Jeg mener derfor også, at vi skal inddrage de regionale rådgivende organer, som eksempelvis det rådgivende organ for Østersøen, mest muligt. Det er afgørende, at vi politikere er klar over, at det er umuligt at støbe en sølvkugle, der sikrer fiskeriet i alle områder. Der skal være plads til fleksibilitet og tilpasning til regionale forhold.

 

Mine politiske resultater

I Fiskeriudvalget har jeg været den ansvarlige forhandler for den socialdemokratiske gruppe på en række lovgivningsstykker med relevans for det danske fisker:

 

  • Forvaltningsplanerne for torsk
  • Forvaltningsplanen for laks i Østersøen
  • Et instrument, der muliggør sanktioner mod tredjelande, der tillader ikke bæredygtigt fiskeri.
  • EU-Grønland Fiskeripartnerskabsaftalen

 

Jeg har desuden været den ansvarlige parlamentariker for godkendelsen af fiskerisamarbejdsaftalen med Grønland, som fik en bred opbakning.

I samarbejde med erhvervet har jeg rejst en række sager, herunder:

 

  • Behovet for simplere kontrolregler i fiskeriet, det vil sige mindre bureaukrati og mindre overimplementering af reglerne i Danmark, således at ansvaret kommer tilbage til fiskerne.
  • At muslingefiskerne igen kan fange i Natura 2000-områder (Lillebælt og Limfjorden). EU-Kommissionen afviste nemlig klagerne om at fiske i disse områder. Jeg havde inden da muslingefiskerne på besøg og med til et møde hos Kommissionens embedsmænd, hvor sagen blev drøftet.
  • At søstjerner i Limfjorden kan bruges som grisefoder i form af fiskemel