Arbejdsmarked


Et fair indre marked

I Danmark har vi et velfungerende arbejdsmarked, arbejdstagerne har relativt høje lønninger, og vores levestandard er høj. Det kan vi især takke vores eksport for.

 

Generationer af danske arbejdstagere har slidt og slæbt for at producere varer, som er blevet afsat nært og fjernt. 2/3 af vores eksport går til lande inden for EU. Det vurderes, at mere end 500.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af EU’s indre marked.

 

Det indre marked er alt i alt en fordel for Danmark. Men det betyder ikke, at vi skal lukke øjnene for de problemer, der kan følge med, når og virksomheder, kapital og arbejdstagere bevæger sig frit på kryds og tværs af grænserne.

 

Der findes plattenslagere, som presser danske lønninger og arbejdsvilkår nedad. Det gør de, selvom både danske og europæiske regler klart fastslår, at det er lokale forhold, der skal gælde for udenlandske arbejdstagere og serviceydere.

 

Men visse virksomheder er ligeglade. De udnytter smuthuller i lovgivningen, så de kan dumpe løn og arbejdsforhold. Den unfair konkurrence rammer både arbejdstagere og de virksomheder, som insisterer på ordnede forhold.

 

Problemet kendes i Danmark - lige fra byggebranchen til transportsektoren. Men det kan bekæmpes. Kampen mod social dumping udkæmpes på arbejdspladser, i overenskomstforhandlinger, i Folketinget og ikke mindst i Europa-Parlamentet.

 

Jeg ser det som min opgave i Europa Parlamentet at forbedre den europæiske lovgivning, så det ikke kan bruges til at shoppe mellem regler og dumpe lønnen i luften, på byggepladsen eller på de europæiske landeveje. Al arbejde udført i Danmark skal følge de relevante danske overenskomster.

 

Den danske model i Europa

Som tidligere fagligt aktiv og erhvervskonsulent har jeg altid haft beskæftigelsespolitikken tæt inde på livet. I Danmark har vi en fantastisk model på arbejdsmarkedet. Den danske model sikrer på den ene side fleksibilitet og på den anden side social tryghed og sikkerhed. Det er let at hyre og fyre for virksomheden, til gengæld skal man ikke gå fra hus og hjem, hvis man mister sit arbejde. En tredje men lige så vigtig del af den danske model er tilbud om omskoling og efteruddannelse, så det er lettere og hurtigere at finde nyt arbejde. 

 

Den danske model har skabt økonomiske og sociale fremskridt i mere end 100 år igennem kampe og kompromiser imellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Den skal vi holde fast ved.

 

I mange andre lande i EU reguleres arbejdsmarkedet gennem lovgivning i stedet for af arbejdsmarkedets parter. Det betyder både mindre fleksibilitet og mindre sikkerhed. Jeg fortæller ofte om den danske model til mine europæiske kolleger. Det er vigtigt, at de kender til den. Ikke kun for at inspirere dem, men også for at sikre, at der tages hensyn til vores model i EU’s lovgivning. Her er jeg meget på vagt!

 

Arbejdsmiljø

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Alle bør kunne passe deres arbejde under trygge og sikre forhold. Det gælder såvel frisøren, der arbejder med kemikaliefyldte hårprodukter, som stilladsarbejderen, der arbejder i mange meters højde.

 

På arbejdsmiljøområdet er der gode grunde til, at vi har fælleseuropæiske regler. Det forhindrer nemlig, at virksomhederne konkurrerer på at forringe sikkerheden på arbejdspladsen.

 

I Europa-Parlamentets arbejdsmarkedsudvalg vedtager vi mindstebestemmelser inden for arbejdsmiljø på en lang række områder, herunder indpakning af kemikalier på arbejdspladsen, grænseværdier for elektromagnetiske stråler og målsætninger for fjernelse af asbest i offentlige bygninger

 

Jeg har som ordfører for Europaparlamentets rapport om arbejdsmiljø været med til at sætte fokus på, at vi skal have flere og bedre fælles regler for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

 

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen må aldrig ses som en administrativ byrde. Et godt arbejdsmiljø kan betale sig for alle - for virksomheden, for medarbejderne og for samfundsøkonomien.

 

Social dumping i byggebranchen

Det mest brugte eksempel på social dumping findes i byggebranchen. Her er det udbredt praksis at bruge udenlandske entreprenører, der har udenlandske lønmodtagere uden overenskomst til en al for lav løn og dårligt arbejdsmiljø.

 

Der er allerede blevet vedtaget mange tiltag i EU for at komme problemerne til livs. I Europaparlamentets beskæftigelsesudvalg har jeg været med til at gennemtrumfe en række tiltag, som har gjort livet sværere for løndumpere og andre fuskere på de danske byggepladser. Det drejer sig om bedre kontrol med falske selvstændige og sikring af, at den danske fagbevægelse kan føre sager om overenskomstbrud på vegne af udenlandske arbejdstagere. Der er samtidig blevet sat en tyk streg under, at medlemslande har ret til at anvende sociale klausuler i offentlige udbud og kædeansvar i et led i byggebranchen – noget som danske arbejdsgivere tidligere har forsøgt at så tvivl om.

 

Men hverdagen på mange danske byggepladser vidner om, at vi ikke er i mål endnu. Fremadrettet er der brug for langt striksere tiltag på europæisk niveau. Jeg kæmper for et langt mere ambitiøst europæisk kædeansvar. Det skal være obligatorisk, og det skal gælde i flere led end bare ét. Samtidig skal vi sikre, at retten til lige løn for lige arbejde samt ordentlige forhold på arbejdspladsen vægtes højere end frie markedskræfter og fri bevægelighed. Vi skal have en social protokol i traktaten, og det kan kun gå for langsomt.