9. januar 2018

Det handler om at hjælpe flere og mere

Sådan kan jeg konkludere efter at have deltaget i konferencen om EU’s dysfunktionelle asylsystem, som Socialdemokratiet afholdt i København den 14.12.2017.


Det handler om at hjælpe flere og mere.

 

Sådan kan jeg konkludere efter at have deltaget i konferencen om EU’s dysfunktionelle asylsystem, som Socialdemokratiet afholdt i København den 14.12.2017.

 

Formålet med konferencen var at kvalificere politikudviklingen på asylområdet. Blandt mange af vore medlemmer fylder spørgsmålet om kvoteflygtninge rigtig meget; men jeg blev også klogere på, at hele vores asylpolitik skal ses i en sammenhæng. Spørgsmålet om kvoteflygtninge vender jeg tilbage til.

 

Vores formand, Mette Frederiksen, indledte konferencen med at slå fast, at vi i EU ikke har de rigtige svar i forhold til asylansøgere og migranter. De fleste, for hvem det lykkes at nå Europa, lever ”underground”. Og det er vel at mærke kun de stærke, der når Europa. Resten efterlades. Derfor skal vi finde nye svar. For vi skal bibeholde både en humanistisk og en realistisk tilgang. Vi skal hjælpe bedst og flest. Taberne ved mislykket integration er de svageste i samfundet; og det udfordrer fællesskab og sammenhængskraft. Vi har for mange, der fylder for meget på den forkerte måde. Radikalisering og social kontrol er stigende, og det fører til parallelsamfund. Derfor skal vi finde svar på, hvordan vi hjælper flere og bedre.

 

En af verdens førende eksperter på området, migrationsforsker Poul Collier fra England, var inviteret til konferencen for at give sit bud på, hvordan vi kan hjælpe flere og bedre.

Poul Collier indledte med en fortælling om, hvordan man i Sheffield var lykkedes med integrationen, når alle, der boede der, omtalte sig som ”vi”. Altså handler det om følelsen af at høre til et bestemt sted.

 

Poul Collier skelnede mellem to sæt tankegange: ”det hovedløse hjerte” og ”det hjerteløse hoved”. At hjælpe effektivt og langsigtet er faktisk kompliceret. Du skal bruge både hoved og hjerte. Fx nytter det ikke at tage hovedet under armen og indtage den moralske højborg og slå dem i hovedet, der ikke er lige så ”human” som dig. For så er hjælpen kun en tom gestus.

Her brugte Poul Collier Angela Merkels håndtering af flygtningekrisen i 2015 som eksempel. Først indtog hun den moralske højborg – brugte hjertet hovedløst – og åbnede grænserne. Men resultaterne var ikke gode. Og så snart det ikke længere var populært, rejste hun til Tyrkiet og betalte Erdogan tre milliarder Euro for at lukke grænsen. Altså brugte hun nu hovedet hjerteløst.

 

Så hvordan hjælper man bedst med hoved og hjerte?

Europa hjælper bedst flygtninge fra Syrien ved at gøre det i nærområderne, hvor langt størstedelen befinder sig. Det er nabolandene bedst til, for de er tættest på, både geografisk og kulturelt. Til gengæld har de ikke penge og jobs. Men det har vi. Poul Collier var i halvandet år rådgiver for den såkaldte ”Jordan-model”. Kort fortalt går modellen ud på, at Europa letter handelsrestriktionerne for dermed at opfordre europæiske virksomheder til at rykke til landet med produktionsvirksomhed for øje. Vi bruger altså europæiske midler til at skabe jobs i Jordan. De nye jobs blev efter aftale med Jordan delt mellem jordanere 30 % og syrere 70 %.

 

Der er fra medio 2016 nu skabt 60.000 arbejdstilladelser i Jordan til flygtninge. Den jordanske regering har indvilliget i at uddele op til 200.000 arbejdstilladelser. I dette projekt har man kombineret hjertet med hovedet, hævder Poul Collier. Her hjælper man alle parter.

Hvad skal vi så gøre I forhold til den langt større migration, der nu og i fremtiden er udsigt til fra Øst – og Vestafrika?

Vi skal gøre det samme som i Jordan. Vi skal skabe incitament for, at de bliver, hvor de er, ved at skabe udvikling og jobs. i vores globaliserede verden har vi netop mulighed for det. Det er absurd at hente afrikanere herop, når vi i stedet kan bringe mulighederne ned til dem. I de sidste 20 år har Europa fokuseret på en social dagsorden i Afrika. Vi skal i stedet satse på en økonomisk udvikling i Afrika, som kineserne har gjort – og dermed overhalet os. Det er en økonomisk udvikling, de afrikanske ledere selv efterspørger.  

 ------------

Det handler ikke om at hjælpe færre og mindre. Men om flere og mere. Derfor er der behov for et fuldstændigt opgør med den måde, vi hjælper flygtninge og håndterer migrationsudfordringerne på.

 

Sådan indleder de to migrationseksperter, Anders og Morten Lisborg deres oplæg. De har begge speciale i menneskesmugling og migrationsstrømme.

 

I 2015–16 ansøgte 2,5 mio. mennesker om asyl. Herunder 1 mio. syrere. Sverige og Tyskland tog 63 %. Danmark har modtaget flere asylansøgere end Frankrig, Italien, Portugal og Polen tilsammen.

Libyen-ruten for afrikanske migranter genererer en omsætning for menneskesmuglerne på 35 – 42 mia. kr. Kapaciteten er 11.000 migranter på 5 dage. Man anslår, at 25.000 – 30.000 migranter er døde de seneste 3 år på deres vej mod Europa.

 

Anders Lisborg mener, at systemet er dysfunktionelt:

  1. Det er dyrt. Fx koster det Sverige 5,8 % af statsbudgettet (større end forsvarsbudgettet), og i Danmark har det kostet dobbelt så meget som sundhedsudgifterne.
  2. Det er uretfærdigt, og det er kynisk. Det skaber er A-hold (dem der kommer til Europa) og et B-hold (dem, der er tvunget til at blive). For hver 100 kr., vi bruger på en asylansøger/migrant i Danmark, bruger vi 1 kr. på dem, der bliver derude. I Danmark koster en asylansøger i en indledende fase 200.000 kr. (ophold, lommepenge, forplejning osv.). Proportionerne er helt forkerte i forhold til det, der bruges i nærområderne. Er det rimeligt og moralsk forsvarligt at bruge så mange penge på få og så lidt på de mange?
  3. Det er ineffektivt. 1 mio. afviste asylansøgere er i EU. Afsenderlande er sjældent samarbejdsvillige, savner incitament til at modtage deres afviste statsborgere. Afviste asylansøgere nægter ofte at samarbejde med myndighederne om hjemsendelse. Det vil eksempelvis tage 19 år at hjemsende 100.000 afviste asylansøgere.
  4. Der er en sikkerhedstrussel. Er der grund til bekymring? Ja, migration er det politikområde, der i dag bekymrer flest. Det politiske landskab er i hvert fald forandret. Der er øget tilslutning til nationalistiske partier. Der er splittelse mellem Øst – og Vesteuropa. Spillet om asylsorteper? Konkurrence om flest mulige stramninger er i fuld gang. Og der er tegn på: Migrationstræthed, øget pres på myndigheder og institutioner, stigende polarisering, stigende radikalisering
  5. Fremtidige udfordringer. Befolkningstallet vil fordobles de kommende 30 år i Afrika. Det vil medføre en situation med mange unge uden uddannelse. Vi må sikre, at vore egne samfund kan bestå på en god måde.

EU kan reelt bryde sammen, såfremt, vi ikke håndterer problemerne – og dernæst vil velfærdssamfundene bryde sammen.

 

Løsninger.

Der er ingen lette løsninger! Morten Lisborg peger på en palette af ideer på kort sigt. Fx:

-       legale kanaler (styret migration)

-       den australske model (placere migranter på øer)

-       fred og udvikling i afsenderlande

-       EU fordelingskvoter (som overholdes)

-       Tyrkiet-aftalen.

 

Der skal nytænkes! Fx:

Regionale løsninger:

  • oprette modtagerlande for flygtninge
  • sikre et retfærdigt ”kø-system”
  • Vi skal udelukkende modtage kvoteflygtninge

 

På lang sigt:

Morten Lisborg mener, at vi skal tænke migrationsudfordringerne på samme måde, som vi tænker miljøudfordringerne. Det skal tænkes ind i alle politikker.

 

Brdr. Lisborg blev til slut bedt om at forholde sig til spørgsmålet om kvoteflygtninge. Et ømtåleligt emne for mange socialdemokrater. Anders Lisborg svarede:

”I øjeblikket har vi:

-       irregulær indvandring

-       kvoteflygtninge

Godt at få styr på det første, før vi åbner op for kvoter. Det er i hvert fald en diskussion værd!”

 

Poul Collier

Sir Poul Collier er professor i økonomi og politik ved Blavatnik School of Government og Centre for study of African Economies på Oxford Universitet.

Han har tidligere været seniorrådgiver i Tony Blairs Afrika-kommission og var chef for Verdensbankens forskningscenter fra 1998 – 2003.

I hans seneste bog ”Refuge: Transforming a Brooken Refugee System” (2017) beskriver Collier, hvordan verdens ledere bør fokusere på at levere humane, effektive og bæredygtige løsninger på verdens udfordringer.

 

Anders Lisborg og Morten Lisborg.

Anders og Morten Lisborg er begge migrationseksperter med speciale i menneskesmugling og håndtering af migrationsstrømme. De har beskæftiget sig med henholdsvis arbejds – og menneskerettigheder, anti-trafficking og illegal migration. Begge har de arbejdet i Danmark og i en lang række lande i Asien, Afrika, Mellemøsten og Europa. Anders Lisborg har i en årrække været ansat i Udlændingestyrelsen og arbejdet for UNHCR – FN’s Flygtningeorganisation og Dansk Flygtningehjælp. Morten Lisborg har været konsulent for FN og ansat i ILO – Den Internationale Arbejdsorganisation, Den Internationale Migrationsorganisation samt Center mod Menneskehandel i Danmark.

I dag er de begge medejere af konsulentvirksomheden Migration Management Advice.

 

 

Bent Alminde

Næstformand, Socialdemokratiet Hedensted kommune