Mette Frederiksen

Formand


Foto i høj opløsning

 

Politiske poster

 •  Partiformand

 

Mette tror på et bedre Danmark. Et trygt Danmark, hvor der skal være en plads og et arbejde til alle.

 

Mette blev stemt ind i Folketinget for første gang i 2001 og er Socialdemokratiets kandidat i Aalborg Øst-kredsen, Nordjyllands Storkreds. Ved sidste valg i 2015 opnåede hun et personligt stemmetal på 24.486 stemmer.

 

Mette er mor til Ida Feline og Magne. Hun er bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet og har en mastergrad i Afrika-studier fra Københavns Universitet.

 

Inden Mette kom i Folketinget, arbejdede hun som ungdomskonsulent i LO med unges forhold - politiske som faglige. Mette er meget optaget af de værdier, der gennem generationer har været de vigtigste for vores samfund: Omfordelingen fra rig til fattig, princippet om fri og lige adgang til de vigtigste velfærdsydelser i vores samfund og den grundlæggende respekt for hvert enkelt individ, barn som voksen. Det er det solidariske fællesskab, der gør Mette stolt af at være dansker.