Tilbagetrækning

Tryghed om pensionsalderen. Vi vil at sikre en god og værdig tilbagetrækning fra arbejdslivet for alle i Danmark.


Vi vil at sikre en god og værdig tilbagetrækning fra arbejdslivet for alle i Danmark.

Danskerne bliver ældre og ældre - og er heldigvis også ved bedre helbred - end tidligere. Det er rigtig godt og gør også, at mange kan have et længere arbejdsliv og en tryg og god tilværelse, når de når pensionsalderen. Vores seniorer har masser at byde på, og for Socialdemokratiet er det vigtigt, at livet efter arbejdsmarkedet kan fyldes med gode oplevelser med børnebørn og en sund og begivenhedsrig pensionisttilværelse.

 

Derfor ønsker Socialdemokratiet at sikre en god og værdig tilbagetrækning fra arbejdslivet i Danmark. Her er der en særlig gruppe på arbejdsmarkedet, som Socialdemokratiet ønsker at have fokus på. Det er det dem, der startede tidligst på arbejdsmarkedet og ofte har haft fysisk krævende arbejde. Arbejde, der kræver meget af kroppen og desværre også medfører en kortere gennemsnitlig levealder.

 

For Socialdemokratiet er det vigtigt, at mennesker, der har slidt i årevis, får lige så gode senior-år som alle andre. Der skal være overskud til at være sammen med børnebørnene, og smerter i kroppen skal ikke overskygge dagligdagen. Alt andet er uretfærdigt.

 

Derfor siger Socialdemokratiet også klart ”nej” til at være med til at hæve tilbagetrækningsalderen for at betale for topskattelettelser, som regeringen har foreslået. Vi vil ikke være med til at gøre det endnu vanskeligere for dem, der i forvejen har haft den hårdeste tid på vores arbejdsmarked.