Klimapolitik

Socialdemokratiets klimapolitik bygger på en vision om en fremtid, hvor vi lever, bor, producerer og transporterer os selv på en måde, der ikke ødelægger vores klima og miljø.

Klimapolitik: Danmark skal igen være en grøn stormagt

Klimapolitik: En fremtid baseret udelukkende på ren energi

Derfor foreslår Socialdemokratiet, at Danmark allerede i 2045 skal være uafhængig af fossile brændsler. Det er fem år tidligere end den nuværende ambition. Fem år fra eller til lyder måske ikke af meget. Men det vil i praksis betyde, at der for alvor skal langt mere fart på den grønne omstilling. Og det vil gøre det mere realistisk, at vi når en netto-nuludledning i 2050.

 

SOCIALDEMOKRATIET FORESLÅR:

    1. En halv million grønne biler og øget elektrificering
    2. Tre nye havvindmølleparker 
    3. Bygninger og industri skal spare på energien
    4. Kyster og byer skal sikres mod ekstremt vejr
    5. Flere private grønne investeringer
    6. Større eksport af Danmarks grønne løsninger
    7. Landbruget skal yde et fair og fornuftigt bidrag til klimaet
    8. Nye og ambitiøse pejlemærker for klimaet
    9. En grøn forskningsmilliard
    10.  Et grønt nationalregnskab

Læs Socialdemokratiets samlede klima- og miljøudspil

Læs mere Socialdemokratiets miljøpolitik

 

1. En halv million grønne biler og øget elektrificering

Tænk over, hvor meget du transporterer dig selv og din familie hver eneste dag. Når du skal på arbejde, handle ind, aflevere ungerne eller besøge familien i den anden del af landet.


Danmark har en veludviklet infrastruktur. Det gør det nemt at komme rundt – i hvert fald for det meste. Og det er en fordel for virksomheder, der kan producere varer og få dem afhentet, og hvor medarbejderne ikke skal bruge unødvendig lang tid på transport.


Nogle tager bussen eller toget. Men det virker gammeldags, at vi stadig i Danmark kører rundt i gamle dieseltog. Vi ved, at diesel er noget af det, der forurener luften allermest. Og vi har alle muligheder for at elektrificere mere togkørsel. Det er kun et spørgsmål om politisk vilje.


Andre cykler. En by som København er kendt som verdens cykelhovedstad. Det skal vi være stolte af og påskønne. Og i hvert fald i de større by er cyklen typisk et fantastisk transportmiddel. Men det siger sig selv, at ikke alle kan cykle til og fra arbejde.


Derfor har mange også en bil. Knap 2 mio. danske familier har en bil og er afhængige af bilen. Når man selv skal på arbejde. Eller når børnene skal køres til og fra fodbold. I en travl hverdag skal det først og fremmest være nemt og praktisk.


Det skal kunne lade sig gøre på en måde, der samtidig er mere klimavenlig og bedre for miljøet.


Som en del af Socialdemokratiets klimapolitik vil vi derfor sætte et mål om 500.000 grønne biler i Danmark i 2030. Det vil sige el-, opladningshybrid- og brintbiler. Dem er der i dag kun omkring 12.000. Målet skal sætte en klar retning. Og det skal sikre, at bilfabrikanterne introducerer deres nye elbiler på det danske marked. Den teknologiske udvikling vil stille elbilerne bedre i løbet af en årrække, men der er også brug for at skubbe politisk på.


Socialdemokratiet vil også gennemføre den fulde elektrificering af jernbanestrækningerne, som tidligere har været aftalt med Togfonden DK.
Transporten er nemlig - sammen med varmesektoren – det der står for en stor del af Danmarks samlede CO2-udledning. Og derfor er der et stort potentiale her, hvis vi kan gøre det smartere. Det vil både reducere CO2-udledningen og sikre renere luft.


Socialdemokratiet foreslår:

  • Et mål om 500.000 grønne biler i 2030. Målet omfatter el-, opladningshybrid- og brintbiler. Målet skal medvirke til, at Danmark når EU’s ambitiøse klimamål og sikre, at bilfabrikanter introducerer deres elbiler på det danske marked. Fem konkrete forslag skal fremme målet:

    • Den særligt lave elafgift ved opladning forlænges yderligere for al vejtransport. Dermed sidestilles elbiler og ellastbiler med elbusser, der i dag er tildelt den særligt lave afgift i en længere periode.

    • Staten finansierer tilslutningsbidrag for nye, hurtige ladestandere. Så der kan sættes turbo på udbredelsen af ladestandere, hvor elbiler kan lade nok på ti minutter til at køre 150-350 km.

    • Firmabilbeskatning for el- og opladningshybridbiler sænkes. Til hhv. 10 pct. og 15 pct. Med inspiration fra Holland og Storbritannien.

    • Indfasningen af registreringsafgift på elbiler udskydes. Næste skridt i indfasningen af registreringsafgift på elbiler vil ellers iværksættes pr. 1. januar 2019.

    • Kommuner skal have ret til et tilskud på 10.000 kr. til hver el- eller brintbil, de indkøber. Forslaget skal give kommuner et incitament til at vælge klimavenlige biler, når de skal udskifte i deres bilflåde.

  • Elektrificering af jernbanestrækninger. Herunder strækningerne Vejle-Struer og Aalborg-Frederikshavn, der er aftalt i Togfonden DK, men som regeringen vil droppe. Potentialet for CO2-reduktion er ca. 170.000 ton pr. år.

  • Nedbringe CO2-udledning fra varmesektor. Bl.a. ved en permanent nedsættelse af elvarmeafgiften, der skal udbrede brugen af varmepumper. Ved bedre udnyttelse af overskudsvarme ved at fjerne administrative byrder eller tilpasse afgiftssystemet. Og ved en strategi for at udfase oliefyr.

 

2. Tre nye havvindmølleparker

I den sydlige del af San Francisco i Californien ligger Silicon Valley. Det er først og fremmest blevet et samlet begreb for de mange højteknologiske firmaer, der har hovedsæde i området. Google, Apple, Tesla og mange flere.


Det er svært at forestille sig, at vi kan skabe noget tilsvarende i Danmark. Og helt lige så hipt bliver det nok ikke. Men vi har Nordsøen. Og det er et af verdens bedste områder for vindproduktion. Vindmøllen er i det hele taget Danmarks vartegn. Alle, der lander med fly i Kastrup lufthavn, bliver mødt af vindmøller i Øresund.


Det skal vi være stolte af. Og det skal vi have mere af.


Socialdemokratiet mener, der bør opføres tre nye havvindmølleparker i dansk farvand. De skal være store – og langt fra land. Og det bedste er, at skatteborgerne i fremtiden ikke længere skal finansiere opførelsen. Om under 10 år vil priserne være så lave, at havvindmøller ikke længere skal modtage støttekroner. Gør vi det rigtigt, kan Danmark måske endda skabe en indtægt fra vinden i Nordsøen. Samtidig rasler prisen på solceller ned. Og der er ingen tvivl om, at også solceller skal spille en vigtig rolle i energisystemet i fremtiden.


Vi vil sætte det mål, at hele elforbruget i Danmark skal dækkes af vind, sol eller anden vedvarende energi allerede i 2030.


Socialdemokratiet foreslår:

  • Tre nye havvindmølleparker frem mod 2030. Med i alt 2500-3000 MW ny havvind. Det første udbud i 2019 og de næste i 2022 og 2024. Der afsættes finansiering til den første park, men de to næste forventes at være støttefrie. Der udvikles desuden en strategi for at gøre den danske del af Nordsøen til ’Silicon Valley for havvind’.

  • Årlige udbud for landvind og solceller på 250 MW fra 2020-2030. For at sikre en markant udbygning på land, hvor den vedvarende energi stadig er billigst. Derudover ønskes flere incitamenter for kommuner og lokalsamfund til at opføre anlæg til vedvarende energi.

  • En ny udbudsmodel for vind- og solenergi. Der giver mere vedvarende energi for pengene. Den nye udbudsmodel for vind- og solenergi bør følge Klimarådets anbefalinger. Det vil give langt mere vedvarende energi for pengene og formentlig betyde, at Danmark vil få indtægt fra produktion af vedvarende energi.

  • Nye principper for anvendelse af biomasse. Principperne skal blandt andet sikre, at der ikke foretages nye miljø- eller samfundsmæssigt uhensigtsmæssige investeringer i biomasse.

  • Strategi for at erstatte naturgas med gas fra vedvarende energi. For at sikre at vi erstatter brugen af naturgas til både individuel opvarmning og til produktion af el med gas produceret som vedvarende energi.


3. Bygninger og industri skal spare på energien

Når vi producerer og forbruger energi, går meget af den til spilde. Derfor har det været en central del af den grønne omstilling i Danmark at effektivisere vores brug af energi. Men der er stadig et stort potentiale for at spare yderligere på energiforbruget i Danmark. Både i bygninger og industri.

 

Socialdemokratiet mener, at alle offentlige bygninger skal være energieffektive.


I dag står vores bygninger for hele 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Vi bruger energien, når vi tænder lyset eller opvaskemaskinen. Eller når vi varmer vores huse op. Derfor har det stor betydning for den grønne omstilling hvilke produkter, komponenter eller løsninger vi bruger i vores hjem og bygninger. Har vi installeret vinduer, der holder på varmen? Er vores huse isolerede? Er vores varme- og husholdningsapparater energieffektive?


Danske virksomheder har specialiseret sig i at udvikle og producere løsninger, der netop skal sikre, at vi bruger energien effektivt. Produkter som nu kan sælges på et voksende verdensmarked. Og som er udviklet blandt andet fordi vi har sat ambitiøse krav til energibesparelser. Det skal vi også i fremtiden. Derfor mener Socialdemokratiet, at vi skal sætte et ambitiøst energieffektiviseringsmål. Et mål, der går længere end det minimumskrav, EU har sat.

 

Socialdemokratiet foreslår:

  • Krav om at spare på energien i alle offentlige bygninger. Der er i dag hverken frivillige aftaler eller krav om energibesparelser til de kommunale og regionale bygninger. Krav til offentlige bygninger kan ellers i høj grad være med til at drive innovationen af mere energieffektive materialer og løsninger. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der med inspiration fra de krav, statslige bygninger er underlagt, hvor ministerier og underliggende institutioner skal reducere energiforbruget med 14 pct. i perioden 2006-2020, også sættes krav til kommunale og regionale bygninger om at spare på energien.

  • Ny Energispareordning. Med separate puljer til energibesparelser i bygninger og industri.

  • Mindre energiforbrug i private udlejningsejendomme. Den gældende lovgivning betyder i dag, at der gennemføres få energirenoveringer i private udlejningsejendomme. Der er derfor brug for at analysere, hvilke barrierer der er for at forbedre energiforbruget i udlejningsejendomme uden, at det stiller lejerne ringere. 


4. Kyster og byer skal sikres mod ekstremt vejr

Danmark er et land med en lang kystlinje. Næsten 1 mio. danskere bor under én kilometer fra kysten. Vores lange og mange steder ubrudte kystlinje er ikke kun noget, vi danskere selv nyder godt af. Det er også grunden til, at mange turister besøger vores land.


Global opvarmning og klimaforandringerne medfører mere ekstremt vejr. Storme, skybrud og stormfloder bliver hyppigere. Det ekstreme vejr truer med at ødelægge vores kyster og de huse og andre værdier, der er på kysterne, hvis vi ikke beskytter dem godt nok. I andre lavtliggende områder og i byerne medfører det ekstreme vejr oversvømmelser af kældre og huse.


Skaderne bliver kun større og dyrere i fremtiden, hvis vi ikke handler nu. At beskytte kyster og huse mod klimaforandringer og oversvømmelser er kommunernes ansvar i et tæt samarbejde med grundejerne. Men opgaven er så vigtig og stor, at staten bør tage et større medansvar.


Derfor foreslår Socialdemokratiet, at staten i højere grad end i dag koordinerer og prioriterer indsatsen, så vi i fremtiden undgår store ødelæggelser, som koster samfundet dyrt og får mange til at sove uroligt om natten.


Socialdemokratiet foreslår:

  • En national kystsikringsfond. Kystsikring skal fortsat være kommunernes ansvar i et tæt samarbejde med beboerne. Men der er behov for, at staten i højere grad koordinerer og prioriterer indsatsen samt bidrager økonomisk til de store kystbeskyttelsesindsatser, som samfundsøkonomisk giver mening.

  • Finansieringsreglerne for klimasikringsprojekter skal ændres. Så det fremover igen bliver muligt for vandselskaberne at finansiere 100 pct. af alle typer klimasikringsprojekter.


5. Flere private grønne investeringer

Hvis vi skal løse klimaudfordringerne er der brug for privat kapital og foretagsomhed. Udfordringen er så stor, at det ikke kan løses alene af offentlige investeringer.


Men det offentlige kan skabe bedre rammer for, at private – bl.a. pensionskasser – kan investere i den grønne omstilling.


Danmark har brug for at føre en klimapolitik, hvor vi ikke opfatter grønne og bæredygtige investeringer som noget, der er ”alternativt” eller noget, der per definition er mere risikobetonet. Og som derfor kommer i anden række i forhold til andre mere traditionelle investeringer.


Det kan lade sig gøre, hvis staten indgår et samarbejde med relevante investorer om at finde måder at fremme grønne investeringer. Som vi har gjort det før med stor succes. Kombinationen af politisk regulering og fremsynede virksomheder er netop det, der har givet Danmark en grøn førerposition.


Socialdemokratiet foreslår:

  • Et samarbejde mellem stat og relevante investorer om at fremme private grønne investeringer. Målet er at sikre investeringer i nye grønne innovationsprojekter og bedre udnyttelse af det store potentiale for grønne job og grøn vækst og eksport. Arbejdet skal bl.a. udmønte sig i en analyse, som skal afklare, om der er regulering, som forhindrer grønne og bæredygtige investeringer.


6. Større eksport af Danmarks grønne løsninger

Vi bliver rigere herhjemme, når vi formår at sælge danske produkter på udenlandske markeder. I Danmark har vi en styrkeposition, når det kommer til grøn teknologi og klimavenlige løsninger. Der er således et stort potentiale i at styrke eksporten af gode danske grønne produkter til andre lande, som i stigende grad efterspørger klima- og miljøvenlige løsninger.


Socialdemokratiet mener, at staten kan og bør spille en større rolle i at udbrede danske løsninger. Målet er, at dansk erhvervsliv får bedre muligheder for at trænge igennem på internationale markeder.


Socialdemokratiet foreslår:

  • Styrket indsats for eksport af Danmarks grønne løsninger. Gennem en række konkrete tiltag, der skal øge danske virksomheders konkurrenceevne på det globale grønne marked:

    • Medfinansiering af projektudvikling. Det skal gøre det mindre risikabelt at udvikle nye produkter.

    • Statslig finansiering af demonstrationsprojekter i prioriterede udviklingslande. Det foreslås at etablere mulighed for finansiering af konkrete demonstrationsprojekter, hvor en energiteknologisk løsning med dansk baggrund demonstreres under lokale forhold i et officielt partnerskab med modtagerlandet. Herved kan det gøres muligt at demonstrere danske kompetencer og skabe et dansk aftryk i udviklingen af lokale energisystemer.

    • Fasttrack-adgang til Udenrigsministeriet for virksomheder, der har gennemført et succesfuldt udviklings- og demonstrationsprogram. Det skal sikre, at virksomhederne ikke skal gennemføre en længere ansøgningsprocedure, men kan sættes direkte i kontakt med medarbejderne i en relevant eksportordning.

    • Øgede muligheder for systemeksport. F.eks. gennem en Systemeksportpulje i regi af EKF (Eksportkreditfonden). Skal bruges til at etablere forløb for virksomheder inden for energibranchen med det formål at danne relevante alliancer, der kan gøre dem i stand til at fremstå som helhedsleverandører, når der skal bydes på store opgaver i USA, Kina eller i Europa.


7. Landbruget skal yde et fair og fornuftigt bidrag til klimaet

Vi lever i det måske mest intensivt dyrkede land i verden. Cirka to tredjedele af vores areal er under plov. Og i vores lille land producerer vi fødevarer nok til at brødføde mere end tre gange flere mennesker, end vi selv er. Det er godt. Vi har brug for eksportindtægterne og de medfølgende job.


Vi skal producere fødevareprodukter af høj kvalitet på en innovativ og bæredygtig måde. Og heldigvis gør en stor del af fødevaresektoren allerede det. En stor del af de danske varer, der sælges på verdensmarkedet, afsættes til en pris, der er 15 pct. højere end gennemsnitsprisen. Det er en succeshistorie.


Derfor skal vi også være stolte af dansk landbrug. Landbruget er en enestående vækstmotor, som skaber arbejdspladser til mennesker i hele landet. De arbejder med alt lige fra at passe grise til at udvikle det nyeste udstyr og teknologi. Vi er lykkedes med at kombinere en ambitiøs satsning på økologi med en generel forøget eksport af fødevarer. Det skal vi fortsætte med. Så vi kan sikre et mangfoldigt landbrug. Og udbygge vores økologiske styrkeposition. Til gavn for dyrevelfærd, miljø og fremtidens generationer.


Mangfoldigheden i dansk landbrug betyder nemlig, at vi ikke kun har et produktivt landbrug. Vi har også et landbrug, der ofte er i stand til at producere fødevarer mere miljøvenligt, end man kan i de fleste andre lande.


Dansk landbrug er i dag blandt de mest klimaeffektive i verden og er på mange måder et foregangsland. F.eks. har dansk landbrug reduceret udledningen af drivhusgasser med 20 pct. fra 1990 til 2015.


Vi er altså langt i Danmark. Men alle sektorer skal bidrage til klimaindsatsen, hvis vi skal nå i mål. Og derfor skal dansk landbrug også bidrage yderligere til at mindske CO2-udledningen. Landbruget er ikke omfattet af et klimamål i dag, ligesom det f.eks. er tilfældet for transportsektoren. Det ønsker Socialdemokratiet at ændre på i samarbejde med landbruget.


Socialdemokratiet foreslår:

  • Reducere CO2-udledning fra landbruget. Der skal nedsættes et råd med deltagelse af landbrugets parter. Rådet skal foreslå et fair og fornuftigt mål for, hvor meget landbruget kan reducere deres CO2-udledning samt foreslå, hvordan ambitionen kan indfries. Anbefalingerne skal tage udgangspunkt i realiseringen af Danmarks langsigtede klimamål.

  • Foretage en national afdækning af, hvor jordfordelinger med fordel kan gennemføres gennem frivillige aftaler. Landbrugsjord skal samles, så landmanden har kortest mulig afstand til sine marker. Natur, der ligger omringet af marker, skal forbindes, så dyr og planter kan bevæge sig frit. Jordfordelinger giver klimagevinst, når lavbundsjorde tages ud af drift, da disse ellers udleder betydelige mængder CO2, når de drænes i forbindelse med opdyrkning.

  • Forskning i reduktion af metan fra husdyrbrug og lattergas fra planteproduktion. Der prioriteres midler til forskning i reduktion af metan fra husdyrbrug ved et ændret foderindtag samt reduktion af udledningerne af lattergas fra planteproduktion, f.eks. via ny teknologi og managementsystemer.

 

8. En klimapolitik med nye og ambitiøse pejlemærker for klimaet

At sætte politiske mål for en bestemt udvikling er ofte et godt redskab. Fordi det forpligter os til at tage de initiativer, der er nødvendige for at nå de mål, vi har fastlagt.


Danmark er kommet langt i den grønne omstilling, fordi vi har sat ambitiøse mål. Og sat handling bag ordene.


Derfor ønsker Socialdemokratiet at hæve barren for Danmarks klimaindsats og fremrykke den langsigtede ambition om et fossilfrit Danmark til 2045. Det er fem år tidligere end det nuværende mål. Det vil gøre også gøre det mere realistisk at nå netto-nuludledning i 2050.


Samtidig er det ikke ligegyldigt, hvilke pejlemærker vi sætter på kortere sigt. De mål, vi tidligere har sat, har drevet os langt. Men vi står nu i en ny situation.


Det giver ikke længere mening at måle vores fremgang alene på mængden af vindmøller og solceller. Eller på et tal for CO2-reduktion. Sigter vi alene efter CO2-reduktioner, risikerer vi ikke at få en bred nok indsats. Sigter vi alene efter vedvarende energi, sådan som regeringen lægger op til, får vi ikke landbrugets CO2-udledning med. Og bliver vi ikke bedre til at bruge og lagre den grønne strøm, bliver omstillingen ikke en succes.


Der er brug for en ny tilgang til den danske klimapolitik. Der er brug for en ny måde at sætte mål på. Vi mener både, at ambitionerne skal hæves, og at indsatsen skal bredes ud.


Derfor vil Socialdemokratiet hæve den eksisterende målsætning for vedvarende energi. Vores udgangspunkt er, at 55 pct. af den energi, vi bruger, kommer fra vedvarende kilder i 2030, som Klimarådet anbefaler.


Og vi vil indføre flere nye mål. For bl.a. elektrificering, energieffektivisering, forskning og reduktion af drivhusgasser. Disse nye pejlemærker for klimaet skal være langsigtede og sætte en klar og ambitiøs retning for den grønne omstilling. Og de skal – modsat tidligere – vurderes i en helhed. Vi vil politisk forpligte os til, at vi hvert 3. eller 4. år vurderer, om vi stadig er på rette kurs. Går det hurtigt nok? Skal vi tilpasse de enkelte pejlemærker? Justere målsætninger? Skrue op for ambitionerne? Tage nye initiativer? Her skal pejlemærkerne fungere som retningsgivere mod det langsigtede klimamål. Det vigtigste er ikke længere, om hvert pejlemærke nås på marginalen, men at vi styrer Danmark sikkert på vej mod en fossilfri fremtid med flere kloge og ambitiøse pejlemærker.


På den måde kan vi tilpasse indsatsen, men aldrig gå baglæns i den grønne omstilling.


Socialdemokratiet foreslår:

  • Nye og mere ambitiøse klimapejlemærker, der skal sikre følgende:

    • Vedvarende energi i energiforbruget
    • Elektrificering af transport og varmesektoren
    • Energieffektivisering
    • Forskningsmidler
    • Private investeringer i grøn omstilling
    • Eksport af grønne løsninger
    • Drivhusgas-reduktion


Samlet skal målene være ledestjerne for Danmarks grønne erhvervsliv, så vi også fremover kan leve af at gøre verden mere grøn. Vi tror på, at en fortsat ambitiøs politisk styring af energipolitikken bedst udløser det store erhvervspotentiale.


9. En grøn forskningsmilliard

Grøn energi er som vinden blæser. Lige nu er det ikke noget problem. Der er strøm nok i kontakterne, når vi tænder lyset. Men når Danmark er blevet uafhængig af fossile brændsler, er vi til gengæld afhængige af den grønne energi. Og så vil det være ærgerligt, hvis vaskemaskinen stopper, fordi der bliver vindstille udenfor.


Derfor skal vi knække koden: Hvordan kan vi gemme noget af den energi, der skabes, når vinden blæser – til de dage, hvor det ikke blæser?


Udover at det simpelthen bare er vigtigt, at man ikke skal tænke på, om der mon er strøm nok, når vi skal bruge den, så kan det også blive Danmarks nye eksporteventyr. For resten af verden får samme udfordring.


I Danmark har vi været fremsynede og dygtige til at støtte nye måder at producere energi på. Vindmøller, solceller, biogas. Derfor har Danmark et forspring. Med dygtige forskningsmiljøer og et innovativt erhvervsliv.


Men når de ringer fra udlandet om ti år, så er det ikke længere for at spørge, hvordan man bygger en havvindmøllepark. Så er det for at få svar på, hvordan de får mere ud af al den strøm, som vindmøller og solceller producerer.


Hvis de stadig skal ringe til os, så skal vi investere meget mere i forskning. Og vi skal være mere strategiske i, hvordan vi bruger de midler, vi har til forskning.


Socialdemokratiet foreslår:

  • En grøn forskningsmilliard. Vi vil arbejde for, at vi samlet bruger en mia kr. årligt til forskning i energiteknologi og -løsninger. Og at der sikres flerårige bevillinger til demonstrationsprogrammer.

  • National satsning på forskning inden for lagring og konvertering af energi. Det skal ske i et samarbejde mellem førende nationale forskningsmiljøer på området og danske virksomheder. 


10. Et grønt nationalregnskab

Vi er overbeviste om, at det er en god forretning at gøre noget godt for vores klima. 

 

Og vi er i hvert fald ikke bange for at måle på det. Vi skal vide, hvad politiske beslutninger betyder for vores klima og miljø. Og vi skal kunne se, hvor langt vi når med grønne fremskridt. Det kan ikke stå hen i det uvisse.


Som en del af Socialdemokratiets klimapolitik vil vi derfor genindføre det danske grønne nationalregnskab, som vi indførte sidst, vi var i regering – men som den nuværende regering desværre har afskaffet.


Socialdemokratiet foreslår:

  • Et grønt nationalregnskab. Så vi kan udvide vores viden om sammenhænge mellem miljø, naturressourcer og økonomi. 

Filer:


En klima- og miljøpolitik der samler Danmark.pdf
PDF
1 MB