Thorvald Stauning (1873-1942)

Formand: 1910-39 Statsminister: 1924-26 og 1929-42


undefined

Cigarsotereren, Thorvald Stauning, blev valgt til formand efter en afstemning i hovedbestyrelsen. Han videreførte partiet i Peter Knudsens ånd, men satte ekstra fart på at opnå politiske resultater. En af Socialdemokratiets mærkesager var, at der skulle gennemføres en ny grundlov. Da Socialdemokratiet ved valget i 1913 blev det største parti, lagde de derfor stærkt pres på Venstreregeringen, så en ny grundlov kunne gennemføres. Den nye grundlov af 1915 gav valgret til kvinder, og valgretsalderen blev nedsat.

Stauning blev minister i den radikale regering i 1916, hvor han virkede som social- og arbejdsminister til 1920. Stauning blev statsminister i 1924 for Danmarks første socialdemokratiske regering. Han var statsminister indtil 1926 og igen fra 1929-1942. Socialdemokratiet opnåede den største valgsejr i 1935 på parolen 'Stauning eller Kaos'. Partiet fik over 46 procent af stemmerne, og dette blev indledningen til en storstilet demokratisering af det danske samfund.

Den socialdemokratisk-radikale regering blev opløst efter pres fra den tyske besættelsesmagt i 1940, men Stauning fortsatte som statsminister i en national samlingsregering frem til sin død i 1942.