Louis Pio (1841-1894)

Formand: 1871-72 og 1875-77


 undefined

Socialdemokratiets spæde start skete en forårsdag i 1871. Louis Pio udgav i dette forår to små pjecer med titlen ’Socialistiske Blade’. I pjecerne opfordrede Pio de danske arbejdere til at organisere sig både fagligt og politisk. Pio mente, at arbejderne selv kunne opnå indflydelse på løn- og arbejdsvilkår ved at organisere sig. Dermed ville arbejderne kunne forbedre deres positioni samfundet.


Sammen med sin fætter Harald Brix og den læreruddannede Poul Geleff oprettede Pio 'Den internationale Arbejderforening for Danmark' i oktober 1871.


Statsmagten mente, at foreningens aktiviteter var samfundsskadelige, og ’Den Internationale Arbejderforening for Danmark’ blev derfor tæt overvåget af politiet.

 

Den 5. maj i 1872 indkaldte Pio til en demonstration på den nyopførte Nørrefælled. Formålet var at støtte murerstrejken, så murerne kunne få kortere arbejdstid. Pio spredte informationen om demonstrationen i artiklen 'Målet er fuldt – Lad der ikke komme en eneste dråbe til, eller – det flyder over'.


Politiet så artiklen og valgte at stoppe arbejderbevægelsen. Demonstrationen søndag den 5. maj blev derfor forbudt, og natten før demonstrationen blev de tre ledere fængslet.  Arbejderne strømmede alligevel ud til Fælledparken, hvor det kom til konfrontationer med soldater og politi. Begivenheden gik over i historien som ’Slaget på Fælleden’.


I 1873 afsagde Højesteret en dom, der gav Pio fem års fængsel, og Brix og Geleff fik hver tre års fængsel. Samtidig blev arbejderforeningen forbudt. Retten havde ingen beviser, men lederne blev dømt for at opfordre til ødelæggelse af samfundet gennem artikler og taler.


Pio blev løsladt i april 1875 og gennemførte i juni 1876 den første socialdemokratiske partikongres med vedtagelse af det første partiprogram ’Gimle-programmet’. Det krævede bl.a. valgret til kvinder og moderne sociale reformer.


Pio var desuden ophavsmand til ugeavisen ’Socialisten’, som under skiftende navne udkom hver dag frem til 2001.