Anker Jørgensen (1922-2016)

Formand: 1973-87 Statsminister: 1972-73 og 1975-82


undefined

Dagen efter folkeafstemningen, der gav tilslutning til EF, valgte Jens Otto Krag at forlade statsministerposten. Til efterfølge sig som statsminister pegede han på Anker Jørgensen, der var folketingsmedlem og formand for landets største fagforbund. Anker Jørgensens opgave blev først og fremmest at forene Socialdemokratiet, der var splittet i tilhængere og modstandere af EF.

 

Men der kom hurtigt andre påtrængende opgaver. Det såkaldte jordskredsvalg i 1973 bragte 11 partier i Folketinget og gjorde regeringsmulighederne særdeles vanskelige. En smal Venstreregering med kun 22 mandater blev resultatet. Anker blev nu kongresvalgt formand efter Erling Dinesen, der havde fungeret siden Jens Otto Krags afgang i 1972.

 

Da Anker igen dannede regering i 1975, var landet i økonomisk krise som følge af olieprisens himmelflugt. Krav om store besparelser på de offentlige budgetter (for at undgå store underskud på statens finanser) blev et stridspunkt mellem partierne. Anker kæmpede for at undgå voldsomme sociale forringelser.

 

For at få mere stabile politiske forhold dannede han i 1978 regering med Venstre. Den blev udsat for stærk kritik fra fagbevægelsen, og intern uenighed førte til regeringens fald efter et år. Anker fortsatte som statsminister i mindretalsregeringer til 1982, hvor han uden nyvalg overlod det til De Konservative at danne en ny regering.