Socialdemokratiet søger studentermedarbejder til uddannelsesindsatsen i Midtjylland

Vi søger en studentermedarbejder, der er arbejdsom, imødekommende og har et godt overblik. Du kommer til at arbejde med partiets interne uddannelsesindsats i Region Midtjylland. Arbejdsstedet er i København.


Som studentermedarbejder for Region Midtjylland i København, kommer du til at arbejde med afdækning af partiforeningernes status, at hjælpe foreningerne med at gøre brug af partiets uddannelsestilbud mv.


Som ansvarlig for Midtjyllands uddannelsesindsats vil du blandt andet skulle:

  • Kontakte foreninger og kredse med henblik på at afdække, hvordan det går og hvad Partikontoret kan hjælpe dem med.
  • Kontakte foreninger og kredse med henblik på at give dem mulighed for at booke et af de organisatoriske kurser, partiet udbyder
  • Skaffe undervisere blandt partiets underviserkorps
  • Rapportere resultater til Partikontoret
  • Løbende evaluere og videreudvikle uddannelsesindsatsen.

 

Dine kvalifikationer

  • Du er god til at relationsopbygge
  • Du er god til at få overblik og har styr på detaljerne
  • Du trives med at arbejde selvstændigt
  • Du har tid til at arbejde 10 timer om ugen
  • Du er ikke bange for at snakke i telefon
  • Du arbejder engageret med de opgaver, du stilles overfor
  • Du kommer fra eller kender Midtjylland indgående.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job i en levende politisk organisation. Du får masser af medlemskontakt. Den ugentlige arbejdstid er 10 timer, som tilrettelægges efter dit skema og vores ønsker. Vi aflønner stillingen efter aftalen for studenter på Socialdemokratiets Partikontor. Arbejdsstedet er Partikontoret, Vester Voldgade 96 i København. Din daglige ledelse bliver forestået af konsulent Cecilie Bonderup.

 

Ansøgning og yderligere oplysninger

Da der er kort ansøgningsfrist vil vi gerne modtage en kort ansøgning og evt. vedlagt CV senest d. 10. juni kl. 12. Samtaler og tiltrædelse finder sted løbende. Ansøgningen sendes til cecilie@socialdemokratiet.dk


Socialdemokratiet har i dag 46 medlemmer af Folketinget, omkring 900 kommunalpolitikere og 40.000 medlemmer. Socialdemokratiets Partikontor består af 20 medarbejdere, der understøtter lokale aktiviteter og er ansvarlige for partiets kampagneaktiviteter. Partikontoret er en travl, til tider hektisk arbejdsplads, men er præget af en uformel tone. Vi tilstræber, at vores ansatte er blandt de absolut dygtigste på deres felt.