6. februar 2018

Nogen skal jo gå foran

Der mangler initiativer fra de, som kritiserer Socialdemokratiets nye udlændingeudspil

Mette Frederiksen havde næppe afsluttet sin præsentation af Socialdemokratiets nye flygtninge- og udlændingeudspil ”Retfærdig og realistisk” før automatreaktionernes maskinpistolsalver hvislede om ørerne på hende.


Forventeligt fra dem, som ikke har andet at byde på i de enorme udfordringer vi står overfor med verdenshistoriens største flygtningekrise, end at åbne grænserne op og vente på at verden og samarbejdet mellem de europæiske lande bliver bedre.


Og spørgsmålet til dem må bare konstant være: Hvad er JERES forslag til at sikre at vi får gjort op med et inhumant asylstem, der hvert år koster mange tusinde af mennesker livet på vej op i Afrika eller Middelhavet og hvad er JERES bud på, hvordan vi fortsat sikrer sammenhængskraften og financieringen af vores velfærdssamfund – vel og mærket uden at tømme den danske statskasse? Svarene blæser i vinden eller lader vente på tusindårsriget.


Sandheden er jo at nogen er nødt til at gå først og vise en vej. Også selv om det er svært. F.eks når det gælder ideen om at oprette modtagecentre i Afrika, hvor asylansøgeres sager skal behandles. ”Det kan ikke lade sig gøre”, ”Det er der ingen lande der vil”, ”Tror I virkelig at Danmark kan gå enegang”, har det lydt. Og bevares – med en underforståelse af, at det faktisk er en god ide – men altså urealistisk.


Men come on! Det er jo her man skal have mod til at gå i gang, prøve tingene af, få noget til at ske, afsøge feltet, indlede forhandlinger – gøre noget – fremfor bare at afvise på et teoretisk grundlag. Og sådan arbejder Socialdemokratiet. Vi har historisk fået besked på at mange af de visioner vi havde for velfærdssamfundet, ikke kunne lade sig gøre og alligevel er det lykkedes at realisere dem. Måske ikke samme dag og ikke samme år. Men det er lykkedes og forudsætningen er jo at man sætter sig et mål og tør arbejde benhårdt for det. Så smøg ærmerne op og arbejd’ med på ideen, hvis I egentlig synes den er god! Det bliver ikke til noget i hængekøjen.


Og vi er simpelthen nødt til at arbejde konkret med et nyt flygtningesystem, der er mere humant, end det vi har idag og hvor vi gør op med en bandestyret struktur, hvor kun de heldige og de mest ressourcestærke af verdens flygtninge får hjælp, fordi de når frem til Europas grænser.


Lad os gå forrest med en tilgang, hvor vi hjælper mange flere i nærområderne og samtidig i Danmark tager et antal asylflygtninge, via FN’s kvotesystem, som vi kan integrere på en god og ordentlig måde, sådan at vi på sigt fortsat kan sikre velfærd og sammenhængskraft i vores samfund.

 

Indlægget er også bragt på Mogens Jensens blog på tv2.dk den 5. februar 2018

Filer:


En udlændingepolitik der samler Danmark.pdf
PDF
3 MB