26. september 2017

Debat: Vi er nødt til at regulere os ud af parallelsamfund

Vi har 10 år og 4 metoder til at forhindre opdeling af samfundet.

MARKEDET ER en god tjener, men en elendig herre, sagde Svend Auken engang. Jeg får lyst til at tilføje, at det er med byudvikling, som det er med markeder: De skal reguleres for at være en givtig og hensigtsmæssig ramme om menneskers liv og fællesskab.

 

Man kan ikke bevare fællesskabet, tilliden og kendskabet til hinanden, medmindre menneskers fornuft planlægger byudviklingen, skoledistrikterne, socialpolitikken og boligområderne. På vores kongres forrige weekend talte Mette Frederiksen om London som eksempel på en lige lovlig ureguleret byudvikling.

 

Paula Larrain skrev derefter om, hvor fantastisk det multikulturelle samfund fungerer i London og refererer til bydelen Islington. Jeg har selv boet i Islington, og her har hun ret: Alt er godt.

 

Men bare lidt sydpå, hvor min daværende sorte kæreste boede, skal jeg hilse og sige, at verden mindede knap så meget om en Benetton-reklame. Her var London opdelt, og i hvert enkelt kvarter var stort set alle af samme etniske oprindelse. Som hvid kvinde skulle man passe på med at gå med sin sorte kæreste i hånden, medmindre man syntes om at blive råbt lige ind i ansigtet med tirader som ' hvide luder',' hold dig væk fra vores mænd' og ' bliv væk fra vores gader'.

 

Ja, Paula Larrain, London er lysår foran os på lange stræk, og jeg holder aldrig op med at elske byens mangfoldighed, men der er et par socialt tikkende bomber i Londons baghave, som vi aldrig må lade os inspirere af. Vi har nu et vindue på måske 10 år. For om 10 år vil problemerne have vokset sig så store, at ingen længere ønsker at bekæmpe parallelsamfund - i stedet vil der være en kamp for at bevare parallelsamfund.

 

Folk vil blive så kede af udviklingen, at de ender med ikke at ønske disse samfund integreret i deres eget, men hegnet ind. Sørge for, at kriminaliteten, de dårlige skoler, arbejdsløsheden og volden bliver fastholdt i nogle bestemte afgrænsede områder af landet, så de ikke breder sig.

 

Sker det, er velfærdssamfundet dødt.

 

NÅR VI I Socialdemokratiet gerne vil regulere byudviklingen, handler det om at skabe et fællesskab, hvor det ikke kun er i lommer af samfundet, folk færdes frit på tværs af sociale og kulturelle skel. Deler man denne vision, skal vi have nogle alvorlige reguleringsredskaber op af værktøjskassen. Der er stadig for mange steder i Danmark med skoler, der stort set er renset for middelklasse. Og der er boligområder, som middelklassen er flygtet fra for længst.

 

Engang troede vi, at når vi bare gav mennesker en bolig, et arbejde og et turpas til foreningslivet, så ville alle elske vores samfund. Helt så let er det ikke, når flere kulturer skal smelte sammen. Tjek tallene: Anden og tredje generation er mere religiøse og bogstavtro end første generation. Uden regulering går det baglæns.

 

I Socialdemokratiet har vi i hvert fald 4 afgørende redskaber til at nærme os visionen om et tillidsfuld fællesskab på tværs af baggrund: Der skal bygges 25 procent almennyttigt, hver gang der bygges nyt. Vores borgmestre indretter stort set over hele landet skoledistrikterne, så børn blandes på tværs af sociale og kulturelle skel. Vi ønsker et opgør med friskoler, hvor mere end 50 procent er udlændinge. Og vi mener, at der skal være automatisk opskrivning til vuggestuer, så børnene allerede fra små lærer sprog og sociale koder.

 

Vi vil have alle mennesker ind i fællesskabet. Vi vil lære hinanden at kende. Vi vil have, at vi har tillid til hinanden. Og derfor er vi de argeste modstandere af parallelsamfund. Det kommer ikke af sig selv. For når det kommer til byudvikling, gælder det som for samfundet i øvrigt: Markedet er en god tjener, men en elendig herre.

 

Engang troede vi, at når vi bare gav mennesker en bolig, et arbejde og et turpas til foreningslivet, så ville alle elske vores samfund.

 

Bragt i Politiken den 26. september 2017.