7. juni 2017

Hvad er en skattelettelse værd, hvis vi ikke har råd til at passe på vores børn og ældre?

Vi er nu halvvejs i valgperioden, og det er tid til en status.

I onsdags havde vi afslutningsdebat i Folketinget. Vi er nu halvvejs i valgperioden, og det er tid til en status. Den korte version er, at vi gennem bredt samarbejde har forhindret regeringen i at trække Danmark skævt.

 

Vi gjorde det med boligskatten. Regeringen ville give dem med de dyreste huse de største skattelettelser. Betalt af alle andre. Vi fandt en retfærdig løsning, som sikrede tryghed for både ejere og lejere i hele Danmark.

 

Vi gjorde det, da vi skulle finde en ny måde at finansiere den grønne omstilling. Regeringen ville lade pensionisterne betale og forsøgte at aflyse de planlagte kystnære vindmøller. Det ville have kostet tusindvis af arbejdspladser i Vestdanmark. Vi fik forhandlet regeringen fra planerne og nåede i stedet frem til en socialt balanceret aftale.

 

Vi gjorde det, da regeringen ville hæve pensionsalderen endnu en gang for at få råd til skattelettelser. Det fik vi forhindret.

 

Der er et klart mønster i regeringens forslag: Man favoriserer dem, der i forvejen har mest. På bekostning af dem, der har mindst. Man favoriserer de store byer. På bekostning af de små.

 

Og selvom det indtil nu er lykkes os at forhindre regeringens ulighedsskabende og uretfærdige politik, fortsætter den ad samme spor.

 

Til efteråret vil Lars Løkke Rasmussen forsøge at presse topskattelettelser igennem. Det er den forkerte vej at gå. Vi vil investere i velfærd. For at styrke alt det, der har gjort Danmark stærkt.

 

For hvad er en skattelettelse værd, hvis man er i tvivl om der er nogen til at trøste ens børn, hvis de falder og slår sig i børnehaven?

 

Hvad er en skattelettelse værd, hvis der ikke er råd til en ordentlig folkeskole?

 

Hvad er en skattelettelse værd, hvis ens gamle mor eller far ligger på et plejehjem med en våd ble i 12 timer, fordi der ikke er personale nok?

 

Vi bliver nødt til at træde et skridt tilbage, kigge hinanden i øjnene og spørge: Hvad er de vigtigste opgaver?

 

Jeg mener, det er at satse på uddannelse, styrke vores velfærdssamfund og skabe arbejdspladser.

 

Det er Socialdemokratiets dagsorden i efteråret. Både på Christiansborg og til kommunal- og regionsvalget. Gennem bredt samarbejde vil vi trække Danmark i en mere retfærdig retning.