16. juni 2017

Europa for folket

Det afgørende er ikke, om Danmark er med i kernen i EU. Den store udfordring er at skabe et Europa for folket.


I år fejrer VI 60-året for Romtraktaten, der støbte fundamentet for fred og økonomisk samhandel mellem gamle fjender.

 

EU har uden sidestykke været en historisk succes til at levere et stærkt forpligtende fællesskab, der har skabt fred på kontinentet. Det har aldrig været en underdrivelse at kalde EU for fredens projekt, og vi skylder historien og fremtiden at minde os selv om det.

Sideløbende er det lykkedes at udvikle et stærkt og sammenhængende indre marked, hvor vi gennem handel har skabt vækst, arbejdspladser og fremgang for europæerne.

 

For et lille eksportafhængigt land som Danmark er adgangen til det indre marked afgørende for at skabe den velstand, som er fundamentet i vores velfærdssamfund.

Et internationalt samarbejde - blandt andet i EU - er også helt afgørende for, at vi kan takle grænseoverskridende problemer som f. eks. klimaforandringer, kriminalitet og terrortrusler.

 

Derfor ønsker Socialdemokratiet at forene stærke europæiske nationalstater med et stærkt EU. Og vi vil, at EU også generationer ude i fremtiden skal være det fælles institutionelle fundament i Europa.

Men det politiske samarbejde på vores kontinent står over for nogle markante udfordringer.

Storbritannien er på vej ud af unionen.

I Sydeuropa er landene stadig hårdt tynget af stor gæld, sociale nedskæringer, høj arbejdsløshed og et tab af velstand. I mange europæiske lande - også Danmark - stiger forskellene, og mange er bekymrede for, om ens børn får samme muligheder som en selv.

 

Samtidig er vores muligheder for at finansiere vores velfærdssamfund under pres. Det skyldes blandt andet, at enkeltpersoner og lyssky virksomheder har snydt fællesskaberne i skat for milliarder.

Og at indsatsen for at forhindre det har været alt for uambitiøs.

Men det skyldes også en skadelig konkurrence mellem landene om at sænke afgifter og selskabsskatter.

Kigger vi ud over Europas grænser, har vi mod vest en uforudsigelig Trump i USA. Mod øst optræder Putin i Rusland stadig mere aggressivt.

Mod syd i Tyrkiet har Erdogan sat fundamentale demokratiske rettigheder under pres. Og i Mellemøsten har stabilitet og fred lange udsigter.

Krigen i Syrien har allerede sendt millioner af mennesker på flugt, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig.

 

Tværtimod får de i stigende grad følgeskab af migranter fra blandt andet Afrika, der drømmer om et bedre liv i Europa.

 

Derfor er det et alvorligt problem, at EU's ydre grænser mere eller mindre er brudt sammen. Der er kommet så mange flygtninge og migranter til de europæiske lande, at integrationen ikke kan følge med. Det udfordrer sammenhængskraften i vores samfund og er også med til at sætte velfærden under pres.

Oven i disse enorme udfordringer kommer de øvrige grænseoverskridende problemer. Hvor især klimaforandringer og den globale kamp for menneskerettigheder kun kan takles i et forpligtende samarbejde.

Derfor er vi tilhængere af EU som et politisk redskab til at løse konkrete udfordringer.

 

Vi tror mere på fællesskabet end på enegang. Men mange er skeptiske overfor det europæiske samarbejde. Og den demokratiske legitimitet er udfordret.

Ja, vel for mange nærmest ikkeeksisterende.

Alle os, der gerne vil Europa det godt, må stoppe op. Og igangsætte betydelige forandringer. Ellers taber vi måske en af de vigtigste politiske institutioner på gulvet. Dermed adskiller vi socialdemokrater os fra de politiske strømninger, der præger debatten om EU's fremtid.

 

Der er dem, der ser mere og større EU som et mål i sig selv. Eller som reducerer kritik af EU til at handle om ' tonen' i debatten.

Der er dem, for hvem EU alene skal handle om at fjerne regler og give bedre betingelser for markedskræfterne.

Og der er dem, der er modstandere af EU og som helst ser, at landene står alene. Eller som ikke har et realistisk bud på, hvilket internationalt samarbejde der skal erstatte EU.

Ingen af de strømninger kan løse problemerne.

 

Der er i stedet brug for en ny vej for EU-samarbejdet: Europa for folket.

Vores udgangspunkt er, at nationalstaterne er rygraden i samarbejdet. Fordi fællesskabet til syvende og sidst bygger på nationalstaternes legitimitet.

Det betyder også, at når vi gennem generationer har skabt en unik dansk samfundsmodel, så skal den ikke svækkes.

 

Det gælder både vores velfærdssamfund og vores arbejdsmarkedsmodel, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere selv regulerer forholdene. Vi er ikke imod, at vi i EU skal skabe bedre og mere samhandel.

Tværtimod. Men det skal ske, i takt med at EU også regulerer de negative sider af markedskræfterne.

 

Derfor vil vi insistere på, at fri bevægelighed også skal være fair bevægelighed.

Handel og vækst skal gå hånd i hånd med tryghed og velfærd.

Det kræver også, at der er styr på EU's ydre grænser som forudsætning for, at der ikke er indre grænser.

I det hele taget er udfordringerne med tilstrømningen af flygtninge og migranter så store, at det for alvor skal afspejles i EU's politiske og økonomiske prioriteter.

 

Vi vil kort sagt insistere på, at der findes en vej for Europa, der forener realisme med optimisme. Hvor vi udfordrer dem, der kun vil forlade EU-samarbejdet, på samme måde som vi udfordrer dem, der ønsker mere EU for enhver pris.

Den stigende polarisering og de manglende nuancer i EU-debatten er en alvorlig trussel imod EU's fremtid. Det afgørende må være, hvilken politisk retning man vil trække samarbejdet i.

 

Derfor giver det heller ikke længere mening at tale om, at Danmark skal være ' så tæt på kernen som muligt'. Sådan som det ellers har været et fast mål for ja-partierne i mange år.

Men denne troskabsed fra ja-partierne har reelt forhindret en politisering af den danske debat. Hvor holdninger, værdier og prioriteter mere end andet afgør, hvad ambitionerne er for at udvikle samarbejdet.

Integration skal ikke stå over, hvordan vi politisk vil forme Europa.

 

VI HAR FEM prioriteter for et moderniseret europæisk samarbejde: For det første skal medlemslandene reelt kunne finansiere den velfærd og tryghed, der er så afgørende for vores samfund.

Det handler om den sociale kontrakt.

Hvis europæerne oplever, at velfærden er under pres, samtidig med at virksomheder og privatpersoner undslår sig skat, så mindskes tilliden og viljen til selv at bidrage til fællesskabet.

 

Vi skal derfor øge retfærdigheden ved at sikre, at de enkelte lande ikke konkurrerer hinanden ned i et ræs mod bunden på regulering, skat og afgifter.

Derfor arbejder Socialdemokratiet for at indføre en europæisk solidaritetspagt, der blandt andet skal sætte en bund under den effektive selskabsskat.

 

Vi ønsker også en fælles skat på finansielle transaktioner. Det skal hjælpe med at mindske risikoen for nye finanskriser.

Samtidig med at det skal bidrage til at fi-nansiere velfærden i medlemsstaterne.

Og så skal vi tage alle midler i brug i kampen mod skattely og skatteunddragelse.

For det andet skal vi føre en politik i Europa, der takler de grænseoverskridende problemer, som intet land kan løse alene.

Det handler bl. a. om at bekæmpe kriminalitet og terror. Derfor er det godt, at Danmark har fået en aftale om det fælles politisamarbejde Europol - selvom det ikke er lige så optimalt som et fuldt medlemskab.

Det handler i det hele taget om alle de store og små områder, hvor vi kan hjælpe hinanden. Forskning er et godt eksempel.

Klimaforandringerne endnu mere. EU var udslagsgivende for, at resten af verden tilsluttede sig den såkaldte Paris-aftale.

Med den har verden forpligtet sig på at holde den globale temperaturstigning nede.

Med USA's stærkt beklagelige udtræden af Paris-aftalen bliver behovet for et samlet og stærkt Europa kun desto større. Når USA frasiger sig lederskabet, skal det gribes af os andre.

Når det kommer til at skabe et bedre miljø og klima, har Danmark længe været et foregangsland. Vi har endda gjort det på en måde, der samtidig har skabt vækst. Indsatsen for et bedre miljø og klima er et af de områder, hvor vi har en særlig forpligtelse til at stå fast på høje ambitioner i EU - og derfra i resten af verden også.

 

For det tredje må og skal den frie bevægelighed også være en retfærdig bevægelighed.

I store dele af EU oplever lønmodtagerne et pres på deres lønninger, arbejdsvilkår og grundlæggende rettigheder.

Det skaber ulighed og frustration.

Problemet er, at den fri bevægelighed af arbejdskraft, tjenesteydelser, kapital og varer har forrang for alt andet. Det holder ikke i længden, hvis der skal skabes sociale fremskridt.

Måske er svaret en egentlig social protokol i EU. Den har potentialet til at beskytte vores velfærdsydelser samt de rettigheder, vi har på det danske arbejdsmarked.

I hvert fald må almindelige menneskers ve og vel være det vigtigste.

Derudover ønsker vi at intensivere kampen mod social dumping. Vi har stadig problemer med virksomheder, der omgår reglerne. Medarbejdere, der reelt er ansat i et fuldtidsjobs, men på en måde, hvor de ikke har de rettigheder, der normalt følger med.

Det skaber en unfair konkurrence for dansk erhvervsliv og dårligere arbejdsvilkår for danske lønmodtagere. I det hele taget hænger bedre løn og vilkår nøje sammen med muligheden for, at man som lønmodtager fagligt kan organisere sig - det skal EU understøtte, ikke bekæmpe.

 

For det fjerde skal der styr på tilstrømningen af flygtninge og migranter til Europa, og det kræver en langt bedre hjælp i nærområderne. Det er her, vi kan hjælpe mest og flest. Og det vil samtidig bidrage til, at der ikke kommer flere flygtninge og migranter til de enkelte lande i Europa, end landene selv evner at integrere.

Desværre tyder intet på, at de aktuelle flygtninge-og migrantstrømme er noget forbigående fænomen. Vi er nødt til at orientere vores politik efter det sandsynlige scenarie, at mange tusinder vil emigrere år efter år i mange år frem.

Udlændingepolitikken skal for os at se være forankret i de nationale parlamenter.

Det er her, man må afgøre, hvor mange udlændinge man som land ideelt kan tage imod, og på hvilke vilkår. Derfor er vi glade for det danske forbehold for en fælles asyl-og flygtningepolitik.

EU's opgave er først og fremmest at have styr på de ydre grænser. Så længe der ikke er styr på den ydre grænse, skal det være det enkelte land, der selv bestemmer, hvilken grænsekontrol vi hver især vil have.

Det er helt afgørende for at sikre tryghed.

Og derudover ønsker Socialdemokratiet en markant styrkelse af grænsesamarbejdet Frontex, så vi bedre kan forhindre illegal menneskesmugling til EU.

Det fransk-tyske forslag om at etablere modtagecentre i tredjelande skal realiseres, mod at EU finansierer gode og ordnede forhold for dem, der opholder sig i modtagecentrene i kortere eller længere tid.

Skal vi for alvor undgå, at flygtninge sætter livet på spil i rejsen til Europa, så er der brug for en markant forbedret indsats i nærområderne.

Også her har EU en vigtig rolle. Den britiske udtræden af EU åbner for en diskussion af EU-budgettet. Flere midler bør fremadrettet bruges på bedre hjælp i nærområderne samt på at etablere modtagecentre.

Og endelig for det femte er der brug for en diskussion af, hvordan de nationale parlamenter kan spille en større rolle i EU's lovgivningsproces.

 

Vi mener, der er et større potentiale, som skal afsøges.

Vi har ikke lagt os fast på en færdig model.

Men i dag har de nationale parlamenter reelt få muligheder for indflydelse.

Samtidig er det kun Kommissionen, der kan tage initiativ til ny lovgivning. Vi ønsker en åben diskussion af, hvordan rollefordelingen mellem de europæiske institutioner kan blive bedre.

 

Samlet set, så tror vi i Socialdemokratiet på, at de største af vores udfordringer i det 21. århundrede bedst løses i fællesskab.

Hvis vi hver især går alene, som Storbritannien har valgt det, så får vi dårligere muligheder for at takle tidens store udfordringer.

Og vi risikerer øget ustabilitet også på det europæiske kontinent.

Men hvis vi omvendt sætter endnu mere turbo på en integration, som ikke løser vores egentlige problemer - så er det en lige så stor trussel.

Derfor må diskussionen om EU heller ikke reduceres til, om vi taler mere eller mindre kritisk om unionen. Det handler ikke om at tale pænt eller om at være kritisk - men om at være ærlige.

 

Vi er stærke - og forskellige lande - i EU.

Det skal vi blive ved med at være. Samtidig med at vi i fællesskab i EU skal tage hånd om de udfordringer, europæerne står over for. Og det kræver forandringer.

Det er en opgave, vi er klar til at påtage os. At skabe et Europa for folket.

Det gør vi i respekt for den generation af politiske ledere, der for 60 år siden skabte fundamentet for fred i Europa. Og vi gør det i respekt for den senere generation af politiske ledere, der udviklede samarbejdet med det indre marked, som skabte større velstand i Europa.

 

Men vi gør det først og fremmest af hensyn til vores kontinent og de menneskers fremtid, vi har ansvaret for.

Det har aldrig været en underdrivelse at kalde EU for fredens projekt Det handler om den sociale kontrakt Problemet er, at den fri bevægelighed af arbejdskraft, tjenesteydelser, kapital og varer har forrang for alt andet.