17. februar 2017

Derfor stemmer Socialdemokratiet for en finansskat

Finansverdenen har udviklet sig forkert og løser ikke sin hovedopgave i dag.

Danmark skal tilslutte sig kredsen af lande i et forstærket samarbejde om at indføre en mikroskopisk afgift på finansielle transaktioner.

For det giver mig nemlig anledning til – endelig – at slå fast med syvtommersøm, hvad den socialdemokratiske position er.

 

Tilsammen er vore samfund og befolkninger udsat for den værste økonomiske krise, den vestlige verden har oplevet siden 1930’erne. Vi har gennemlevet et enormt tab af vækst, de menneskelige sociale omkostninger af krisen er fortsat uoverskuelige i mange lande og rammer de unge generationer hårdest.

 

I løbet af de sidste 8 år har finanskrisen kostet millioner af arbejdspladser i Europa. Ifølge EU-kommissionen er vi gået glip af vækst og velfærd på 3-4 procent i hvert af årene 2009, 2010, 2011. Finanskrisen blev til en statsgældskrise, da staterne skulle redde bankerne fra total nedsmeltning.

 

Det var ikke vore samfunds borgere i Danmark og Europa eller USA, lønmodtagerne og de selvstændige, der skabte finanskrisen. Det var først og fremmest den uhæmmede grådighed og spekulation på finansmarkederne.

Noget gik galt fra 1980’erne, og finanssektoren voksede langt ud over enhver velbegrundet dækning i realøkonomien – 70 gange større end Jordens bruttonationalprodukt, lige før det hele brød sammen i 2008.


Finansverdenen har udviklet sig forkert og løser ikke sin hovedopgave i dag.

Vi kan ikke undvære et velfungerende finansmarked i den moderne økonomi, der formidler finansiering af reelle investeringer og job, servicerer borgerne på en sund og gennemskuelig måde.

Men vi kan godt undvære den kortsigtede spekulation, der fører til nye finansbobler og -kriser. Omfattende handel med giftige og skadelige spekulationspapirer – de såkaldte derivater.

Kortsigtet massiv spekulation foregår stadig gennem hedgefondes og bankers computeropkøb og -salg af værdipapirer 40.000-50.000 gange om dagen. Disse ’højfrekvente handler’ vurderes at udgøre 30-40 procent af alle handler i EU i dag. I USA er det op til 70 procent. Alt det var en betydelig årsag til, at hele korthuset ramlede sammen for knap fem år siden.

Finanssektoren er kommet meget langt væk fra det, der burde være dens rolle i det store samfundsmaskineri. Derfor må vores politiske svar til alle dem, der har mistet pensionen, arbejdet, hjemmet eller den økonomiske frihed under denne krise være: Aldrig igen.

 

Argumenterne for at indføre en europæisk skat på finansielle transaktioner er mange.

For det første, og vigtigst, så handler det om at adfærdsregulere de finansielle markeder. Det skal ikke være attraktivt at spekulere på højfrekvente handler, som absolut ingen værdi skaber i realøkonomien. Og det skal ikke være attraktivt at handle med skade finansielle produkter.

Som en tidligere socialdemokratisk erhvervsminister sagde for et par år siden ”Banking should be boring”.

Kernen i forslaget, at det er den kortsigtede spekulation, der beskattes. De langsigtede investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, påvirkes ikke.

Børsnoterede virksomheders aktie- og obligationsudstedelse og de mindre virksomheders banklån er udtrykkeligt holdt uden for finansskatten. Det handler om at ændre adfærden i finanssektoren.

Derudover så er forslaget indrettet på en måde, så stort set ingen vil kunne smyge sig uden om at betale den. Den er bundsolid. ’hjemstedsprincippet’ og udstedelsesprincippet’ sikrer, at uanset hvor i verden man handler med et produkt, så er man forpligtet til at betale denne lille mikroafgift.

 

Storbritannien har haft en slags tilsvarende afgift i mange år – den giver staten et årligt milliardbeløb, og finansfolkene flytter ikke!

Heller ikke i Seoul eller Hongkong eller Brasilien, der har tilsvarende finansskatter.

 

For det andet, så handler det også om at begrænse skrøbeligheden på de finansielle markeder. Kombinationen af flere og flere, hurtigere og hurtigere højfrekvente handler, med Dark Pools, er en bombe under vores økonomi. Flash Crash sker hyppigere og hyppigere, og med større og større skade. Finansskatten handler om et velkendt princip: ’Forureneren betaler’ i rimeligt omfang som bidrag til vore samfunds genopretning.

Målet er at flytte den økonomiske aktivitet fra spekulationsøkonomien til investeringer i realøkonomien.

 

For det tredje, så handler det om retfærdighed og om at lade de skadelige dele af finanssektoren betale lidt tilbage for de enorme skader de har påført os alle.

Europas befolkninger har betalt 34.000 mia. kr. i rednings- og hjælpepakker til bankerne. Alene i Danmark, konkluderede Rangvid-rapporten, at finanskrisen samlet set havde påført vores fællesskab skader for 400 milliarder kroner.

Finansskatten ventes at hente 260 mia. kr. hjem til statskasserne. Penge, der kan bruges på at skabe vækst og få flere europæere i job. For Danmark kan det betyde en indtægt på 7 mia. kr. om året.

 

Vi bilder ikke os selv ind, at en finansskat vil løse alle problemer med spekulation og gæld, men det vil være et vigtigt bidrag til, at finanssektoren igen bliver folks og realøkonomiens tjener efter i mange år at have været dens herre.

 

Derfor støtter Socialdemokratiet at Danmark tilslutter sig at indføre en skat på finansielle transaktioner.