28. februar 2017

7 konkrete tiltag: Flere medarbejdere til et Danmark i vækst

Socialdemokratiet fremlægger et flaskehalsudspil med syv konkrete tiltag.


Dansk økonomi er sund, og vi er endelig ude af den største økonomiske krise i nyere tid. Men vi har på kort sigt en udfordring med flaskehalse i udvalgte brancher. Derfor frem¬lægger Socialdemokratiet et flaskehalsudspil med syv konkrete tiltag.

 

Økonomien er grundlæggende sund. Det er en an­svarlig og langsigtet politik, der har sikret, at frem­gangen i dansk økonomi nu spirer.

 

Men samtidig står dansk økonomi over for en række udfordringer, som vi skal adressere, hvis vi vil sikre et fortsat stærkt Danmark for alle. En del af udfordringen for dansk økonomi er, at vi i de kommende ti år kommer til at mangle faglært arbejdskraft, mens der vil blive længere imellem job til de ufaglærte. Samtidig skaber den stigende globalisering kamp om arbejdspladserne. Derfor er den rigtige vej til at sikre dansk økonomi at øge danskernes kompetencer, så flest muligt får del i globaliseringens muligheder og fast arbejde under gode løn- og arbejdsvilkår.

 

Det er Socialdemokratiets ambition at løfte op mod 70.000 ufaglærte, der i 2025 vil have svært ved at finde et fast job, til faglært niveau. Det vil både komme den enkelte til gode og sikre flere varig beskæftigelse, og det vil samtidig sikre virk­somheder i Danmark de rette medarbejdere. Det kræver både langsigtede reformer og kortsigtede tiltag, der sikrer virksomheder adgang til den ret­te arbejdskraft her og nu.

 

Dette udspil indeholder syv konkrete forslag til, hvordan vi sikrer virksom­hederne adgang til den arbejdskraft, de har brug for - her og nu.

 

undefined

 

1. Bedre overgang og samspil mellem uddannelse og arbejdsmarked

Socialdemokratiet foreslår, at erhvervskan­didatordningen gennemføres for udvalgte vide­regående uddannelser, hvor virksomheder i dag oplever flaskehalsudfordringer. Udvælgelsen af de omfattede uddannelser skal udpeges løbende med arbejdsmarkedets parter og være kendeteg­net af høj efterspørgsel og lav dimittendledighed.  

 

Vi foreslår at gennemføre erhvervskandidatordningen for næste studieår for udvalgte uddannelser, hvor virksomheder oplever stigende rekrutteringsudfordringer. Ordningen skal evalueres efter tre år.

 

Og så skal det i samarbejde med universiteterne undersø­ges, om en model med fagligt relevant arbejde i en tidsbegrænset periode efter endt bachelor med mulighed for delvis merit kan understøtte bedre overgang mellem uddannelse og arbejdsmarked. Modellen skal samtidig indeholde et udvidet rets­krav på optag på kandidatuddannelsen.

 

2. Et nyt og mere efterspørgselsdrevet VEU-system

Voksen- og efteruddannelsessystemet fungerer ikke, som det skal. På lang sigt er der behov for en ambitiøs reform af VEU-systemet med en stra­tegi for et stærkere og mere sammenhængende VEU-system, der både omfatter almen VEU, AMU og videregående VEU.

 

En af udfordringerne med det nuværende system er, at der ikke er en egentlig målretning af indsat­sen mod virksomhedernes efterspørgsel efter kva­lificeret arbejdskraft. I en situation med begynden­de flaskehalse er det vigtigt for både virksomheder og den enkelte, at vi har et fleksibelt efteruddan­nelsessystem. En stor udfordring med flaskehalse på arbejdsmarkedet er, at virksomheder ofte har akut behov for at få ansat arbejdskraft med målret­tede og specialiserede kompetencer. Derfor er det vigtigt, at vi her og nu understøtter, at flere ufag­lærte ledige ser potentialet i at opkvalificere sig.

 

Socialdemokratiet foreslår, at voksen- og efter­uddannelsessystemet omlægges, så indsatsen afspejler virksomhedernes behov og bliver mere fleksibel og efterspørgselsdrevet. Ændringerne i VEU-systemet skal sammentænkes med arbejds­markedets parter.

 

3. Regler skal ikke stå i vejen for lediges opkvalificering

Det skal være let og hurtigt at opkvalificere sig. Arbejdsløse møder i dag for mange komplicerede regler og procedurer, når de ønsker at opkvalificere sig eller skifter ind og ud af jobs. Regler og bureau­krati skal ikke stå i vejen for, at ledige opkvalificerer sig eller tager et arbejde.

 

Socialdemokratiet foreslår, at der iværksættes en undersøgelse af, hvordan vi kan forenkle beskæf­tigelsesindsatsen og adgangen til opkvalificering. Det skal gøres enklere og mindre regeltungt for ar­bejdsløse at få relevant opkvalificering eller tage et job.

 

4. Fast-track-ordning i efteruddannelsessystemet for ledige ufaglærte og faglærte

Ufaglærte og faglærte ledige skal have udvidet, hurtigere og lettere adgang til uddannelse, der gi­ver adgang til et job ved endt uddannelse og op­kvalificering. En fast-track-ordning i efteruddannel­sessystemet, hvor virksomheder kan garanteres en person med de rette kompetencer mod lovning på ansættelse, vil både være til gavn for den arbejds­løse og for virksomhederne.

 

 

Som et første element i gennemførelsen af ordnin­gen skal mulighederne for jobrettet uddannelse derfor udvides, så ufaglærte og faglærte arbejdslø­se samt arbejdsløse med en kort videregående ud­dannelse kan tage jobrelevante kurser og uddan­nelsestilbud, der varer længere end de nuværende seks uger. Udvidelsen skal målrettes uddannelser til job i brancher med begyndende flaskehalse.

 

Socialdemokratiet forslår, at der oprettes en fast-track-ordning inden for de områder, hvor vi ved, at virksomhederne kommer til at mangle faglært ar­bejdskraft med de rette kompetencer. Ordningen skal sikre øget match mellem arbejdsløse, der er klar til at modtage efteruddannelse, og virksom­heder, der mangler kvalificeret arbejdskraft. Der skal indføres et systematisk samarbejde mellem a-kasserne, jobcentrene, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, så der hurtigt kan sættes forløb i gang til glæde for både de ledige og virksomhe­derne.

 

Socialdemokratiet foreslår desuden, at mulighe­den for længerevarende jobrettet uddannelse ud­vides som en del af fast-track-ordningen, således at en virksomheds efterspørgsel efter specifikke kom­petencer giver mulighed for kurser til arbejdsløse, der varer mere end seks uger. Puljen til jobrettet uddannelse for ledige udvides i en forsøgsperiode på tre år til 50 mio. kr. til kurser og uddannelse, der overstiger en varighed på seks uger, i brancher med begyndende flaskehalse.

 

5. Fokus på opkvalificering hele livet - styrkelse af voksenlærlingeordningen

Flere ufaglærte ledige og beskæftigede skal i vok­senlære i en virksomhed. Hvis vi vil undgå, at virk­somheder kommer til at mangle faglært arbejds­kraft, skal vi øge incitamentetfor arbejdsgivere til at tage lærlinge.

 

Socialdemokratiet forslår derfor, at der laves et tre-årigt forsøg, hvor tilskuddet til arbejdsgivere, som tager ufaglærte ledige, ledige med forældet uddannelse og ufaglærte beskæftigede i voksenlæ­re, øges til hhv. 60 og 50 kr. pr. time. Som en del af forsøget skal beskæftigede faglærte med forældet uddannelse ligeledes have mulighed for at komme i voksenlære. Forsøget skal evalueres efter to år med henblik på at vurdere, om det skal forlænges.

 

Vi foreslår desuden, at voksen­lærlingeordningen forsøgsvis udvides, så tilskudsperioden forlænges for ufaglærte beskæftigede fra to år til at gælde hele uddannelsesperioden. Såle­des sidestilles ordningen for beskæftigede med vil­kårene for ufaglærte ledige og ledige med forældet uddannelse.

 

Endelig skal det undersøges, om der er tilstræk­kelige muligheder for ufaglærte og faglærte ar­bejdsløse til brancheskift gennem sporskifte, som eksempelvis Forebyggelsesfondens sporskiftemo­del for nedslidningstruede brancher.

 

 

6. Oprettelse af dansk arbejdsformidling i EU-lande efter højt kvalificeret arbejdskraft for brancher med meget lav ledighed

Dansk erhvervsliv har gennem længere tid påpe­get, at der i fremtiden vil være en mangel på højt kvalificeret arbejdskraft. Ledigheden blandt visse højtuddannede med længere videregående ud­dannelser er langt højere i dele af Sydeuropa, end den er i Danmark. Som en del af det europæiske fællesskab bør vi udnytte den ressource, der er til­gængelig inden for EU's grænser. Det er personer, der i forvejen har adgang til det danske arbejds­marked på grund af arbejdskraftens fri bevægelig­hed inden for EU. Vi vil hellere sørge for, at de højt kvalificerede personer fra EU, der alligevel har ad­gang til det danske arbejdsmarked, kommer hertil, i stedet for personer fra tredjeverdenslande, som eksempelvis Pakistan og Indien.

 

Ved at tiltrække højtuddannede mennesker fra Sydeuropa, der gennem EU-fællesskabet alligevel har adgang til det danske arbejdsmarked, kan vi i højere grad løse en del af de fremtidige udfordrin­ger med mangel på højtkvalificeret arbejdskraft, i stedet for at rekruttere fra ikke-EU lande.

 

En del af udfordringen består i at organisere og formidle kontakten mellem virksomheder, der sø­ger højt kvalificeret arbejdskraft og som forgæves har forsøgt at rekruttere i Danmark, og de kvalifice­rede ledige i andre EU-lande. Den funktion kan ef­fektiviseres gennem én fælles indsats og indgang.

 

Socialdemokratiet foreslår derfor, at den offent­lige arbejdsformidling i det omfang, der er behov for det og for brancher med særlige flaskehals­udfordringer, organiserer midlertidige jobcentre i lande som Spanien, Italien og Frankrig for at til­trække højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark til virksomheder, der har svært ved at besætte ledige stillinger.

 

 

7. Jobcentrene skal tættere på virksomhederne

Jobcentrene er afgørende for at sikre, at ledige mat­ches med de rette virksomheder. Nogle kommuner er i tæt og hyppig kontakt med virksomhederne og arbejder på tværs af kommunegrænserne for at sikre virksomhederne de rette medarbejdere. Men indsatsen varierer for meget, og der er fortsat kommuner, hvor indsatsen halter bagefter.

 

Alle jobcentrene skal have tæt og hyppig kontakt til de lokale virksomheder for at sikre et hurtigt match mellem ledig og virksomhed. Og indsatsen på tværs af kommuner mellem jobcentre skal yder­ligere intensiveres for at sikre virksomheder den arbejdskraft, de har behov for.

 

Socialdemokratiet foreslår, at jobcentrene skal målrette ressourcerne, så indsatsen fokuseres på en tæt kontakt med virksomhederne, så flere ledi­ge kan få en virksomhedsrettet indsats og få for­midlet konkrete jobmuligheder.

 

De rigtige reformer på det rigtige tidspunkt

Vi vil tage ansvar for dansk økonomi. Det betyder, at vi skal gennemføre de rette reformer, når der er behov for dem. Takket være de seneste ti års reformer er dansk økonomi ikke udfordret af for få hænder på arbejdsmarkedet. Vi har med an­svarlige reformer sikret, at arbejdsstyrken vokser med 170.000 personer frem mod 2025 i takt med, at vi bliver ældre og har mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Derfor er arbejdsudbudsrefor­mer i form af øget pensionsalder og besparelser på uddannelse for at finansiere topskattelettelser ikke den rette vej for dansk økonomi.

 

Vi skal fokusere på at opkvalificere arbejdsstyrken gennem en lang­sigtet opkvalificeringsreform og samtidig sikre, at virksomhederne har adgang til den rette arbejds­kraft på kort sigt.