13. november 2017

Mennesket først - altid

SUNDHEDSVÆSEN: Valget til regionerne 21.11. handler om, hvilket sundhedsvæsen vi vil have.


SUNDHEDSVÆSEN: Valget til regionerne 21.11. handler om, hvilket sundhedsvæsen vi vil have.

 

Sundhedsvæsenet er der for os i de bedste og sværeste tider. Når vi bliver forældre.

 

Og når en alvorlig sygdom vender op og ned på hverdagen.

 

Vi ved, hvor vigtigt det er, at vi er trygge ved den behandling, vi får.

 

Og hvor ødelæggende det er, hvis vi oplever fejl, eller at der er for travlt til os.

 

Langt de fleste har et godt møde med sundhedsvæsenet. Med den rolige sygeplejerske, der guider os sikkert igennem forløbet og tager sig tid til vores pårørende. Og lægen, som reagerer prompte på symptomerne, så vi får den behandling, vi har brug for.

 

Ventetiderne er korte, fagligheden høj, og resultaterne gode.

 

Men billedet af sundhedsvæsenet er ikke kun rosenrødt. Der er også ting, der kan blive bedre. Ambulancer er nogle steder lang tid om at nå frem, ikke alle kræftsyge får behandling til tiden, og personalet skal tit løbe alt for hurtigt.

 

Det skaber utryghed, når det sker, og med tiden kan det skade tilliden til det velfærdssamfund, vi har brugt generationer på at bygge op. Med fri og lige adgang til sundhed som en hjørnesten. Hvor vi er der for hinanden og går sammen om at løse de store opgaver.

 

Socialdemokratiet arbejder for at skabe et endnu stærkere velfærdssamfund og et endnu bedre sundhedsvæsen.

 

Flere skal overleve kræft, psykiatrien skal være bedre, og ingen må opleve at blive glemt i systemet.

 

Det er mennesket først. Altid. Hurtig og omsorgsfuld behandling, som bliver fulgt til dørs. Hver gang.

 

Sundhedsvæsenets opgave er ikke kun at lægge benet i gips. Det er også at få patienten på benene igen.

 

Vi vil skabe et sundhedsvæsen for mennesker - ikke bare patienter. Og mennesker er forskellige. Selvom den samme sygdom kan behandles med den samme medicin, så skal patientforløbet ikke være ens for alle, der lider af sygdommen. Vi må tage mere hensyn til den enkelte. Patienterne og deres pårørende skal inddrages mere.

Det er dem, det handler om.

 

I de kommende år bliver vi flere børn og ældre. Heldigvis. Og vi får adgang til ny medicin og sundhedsteknologi, som både kan redde liv og gøre hårde liv lettere.

Desværre får flere af os også en kronisk sygdom.

 

Det koster, men vi har råd, hvis vi prioriterer rigtigt. Socialdemokratiet sætter velfærd først.

 

Hvem kan være uenig i det, tænker du måske? En hel del åbenbart.

 

Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil hellere bruge pengene på at sænke skatten for dem, der har mest. Men pengene kan kun bruges én gang. Og hvis de bliver brugt på topskattelettelser, kan vi ikke bruge dem på velfærd.

 

Betyder det, at vi løser alt med flere penge? Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Men vi løser det heller ikke ved, at de ansatte år efter år skal løbe hurtigere. Mange tusinde medarbejdere yder hver dag et kæmpe arbejde for at sikre patienterne den bedste behandling. Men tempoet er blevet for højt.

 

Derfor pressede Socialdemokratiet regeringen til at afskaffe det såkaldte produktivitetskrav. I en årrække blev sundhedsvæsenet hurtigere og bedre, men til sidst gjorde kravet mere skade end gavn. Fokus blev forkert. Det blev rettet mod regneark i stedet for på mennesker.

 

Nu er opgaven at finde en ny vej til et stærkere sundhedsvæsen.

 

For vi skal stadig have mest mulig sundhed for pengene.

 

Spørgsmålet er ikke, om sundhedsvæsenet skal være effektivt. Det skal det.

 

Kortere ventetider og et vedholdende arbejde for at forbedre processerne er vigtige opgaver. Men det må ikke blive til et hovedløst krav om, at personalet skal løbe hurtigere og hurtigere. Det handler om at indføre ny teknologi. Om at forbedre arbejdsgange og luge ud i bureaukratiet for at frigive tid til patienterne.

 

Og om at sikre et bedre arbejdsmiljø, hvor der er tid til nærvær og omsorg.

 

Vi må fokusere mere på resultaterne og sikre en bedre sammenhæng mellem sygehus, praktiserende læger og kommunerne, som står for meget af genoptræningen. Lederne skal have større handlerum, og vi skal udvise større tillid til lægers, sygeplejerskers og sosu'ers faglighed.

 

Der er stadig mange kampe at kæmpe for et sundere Danmark.

 

Det er et stort problem, at mange mangler en praktiserende læge tæt på, hvor de bor. En del af svaret er nye sundhedshuse, hvor forskellige faggrupper som f. eks. læger, sygeplejersker, psykologer og fysioterapeuter arbejder side om side. På den måde skaber vi stærke tværfaglige miljøer, som især de unge læger efterspørger.

 

En anden stor opgave er at skabe en bedre psykiatri. Det er bekymrende, at flere og flere får så ondt i livet, at de bliver indlagt. Både voksne og børn. Psykiatrien har svært ved at følge med. Der er rift om sengepladserne og for lidt personale.

 

De pårørende oplever ikke altid, at deres nære får den hjælp, de har brug for. Og alt for mange med psykiske sygdomme bliver overladt til sig selv, når de bliver udskrevet, selvom de ikke er raske nok til at være alene.

 

Der er brug for en ny samlet plan for, hvordan vi bedre håndterer mistrivsel og psykisk sygdom.

 

Danmark har et godt sundhedsvæsen, men det kan blive endnu bedre.

 

I sidste ende handler det om, at alle danskere kan få hurtig og god hjælp, uanset hvem de er, og hvor de bor. Et sundt liv er et frit liv. Og det må aldrig blive pengepung, baggrund eller bopæl, der afgør, hvordan du bliver behandlet.

 

Danmark er for lille til store forskelle.

 

Det er det, valget til regionerne 21.11. handler om: Vil vi gøre det, der skal til for at skabe et endnu stærkere sundhedsvæsen? Det vil Socialdemokratiet. Vi sætter velfærd først.

 

Indlægget er indsendt af socialdemokratiske regionsrådsformænd og spidskandidater til regionsrådene landet over: Ulla Astman (Nordjylland), Anders Kühnau (Midtjylland), Heino Knudsen (Sjælland), Poul-Erik Svendsen (Syddanmark), Sophie Hæstorp Andersen (Hovedstaden) samt formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen.