22. december 2016

Vi vil ikke tvinge danskere til at arbejde længere

Alle danskere har ret til en anstændig pensionstilværelse.


Socialdemokratiet vil ikke være med til at tvinge hårdtarbejdende og nedslidte danske seniorer til at arbejde længere og gå glip af dyrbare år med ægtefæller, børn og børnebørn for, at der kan deles topskattelettelser ud til dem, som har mest i vores samfund.

 

Vi mener, at alle danskere har ret til en anstændig pensionstilværelse, og at pensionsalderen ikke er noget man skal gå og ændre på hele tiden. Danskere skal kunne planlægge deres pensionstilværelse i god tid og de skal kunne regne med, hvad de kan få i form af folkepension og andet efter et langt arbejdsliv.

 

VLAK-regeringen vil en anden vej. De vil hæve pensionsalderen og samlet set øge arbejdsudbuddet med 55.000-60.000 personer for at give topskattelettelser. Det er ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en forøgelse af arbejdsudbuddet med mindst 22.500 ift. det, som var indeholdt i V-regerings 2025-plan. En forøgelse af arbejdsudbuddet med mindst 22.500 kan eksempelvis opnås ved at øge efterløns- og folkepensionsalderen med yderligere mindst 1 år, således at efterløns- og folkepensionsalderen samlet set øges med mindst 1½ år.

 

Højere pensionsalder rammer skævt

En forhøjelse af pensionsalderen med 1½ år betyder længere tid på arbejdsmarkedet for nedslidte seniorer. I dag kan en 65-årig gå på folkepension. Om ti år kan en person der i dag er 57 år på folkepension som 67-årig. En forhøjelse af pensionsalderen med 1½ år betyder, at den 57-årige skal vente til personen er 68½ år med at gå på folkepension.

 

Tal fra Finansministeriet viser, at en højere pensionsalder rammer de ufaglærte seniorer, som har knoglet hele livet, hårdest, idet de kan se frem til at leve markant kortere end en akademiker. En ulighed som ifølge Finansministeriets tal kun har været voksende de seneste 15 år.

 

Samtidig viser Finansministeriets tal, at imens seniorer kan sove roligt i Nordsjælland, hvor seks ud af de ti kommuner, hvor seniorer kan se frem til at leve længst ligger, så ser det helt anderledes ud i landdistrikterne og i de københavnske forstæder, hvor ni ud af de ti kommuner hvor 60-årige kan se frem til at leve kortest ligger.

 

Ud over, at den ufaglærte 67-årige senior mister dyrebare år af en i forvejen relativt kort pensionstilværelse, så viser beregninger fra Finansministeriet også, at forhøjelsen af folkepensionsalderen med 1½ år vil betyde, at en enlig ufaglært HK’er, som arbejder til mindstelønnen, vil miste ca. 230.000 kr. (før skat) ved, at 1½ års folkepension bortfalder.