25. september 2015

Hvem holder DF egentlig med?

Billige boliger SOSU-assistenten og tømreren med to børn, der har brug for en bolig, de kan betale – eller Lars Løkke?

Hvorfor er Dansk Folkeparti imod billige boliger i byerne?

Det er afgørende for os socialdemokrater, at vi har et land i balance.

Det handler om land og by, men det handler så sandelig også om, at danskere med helt almindelige indkomster også i fremtiden har råd til at bo i vores byer.

Vi skal ikke have et skævt samfund.

Derfor gav vi som regering kommunerne mulighed for at kræve, at op til 25 procent af nye boligområder skal bestå af almene boliger, der er til at betale.

Bare i København ville det give flere tusinde billige boliger til folk med almindelige indkomster.

Desværre vil DF en anden vej.

Sammen med Lars Løkke vil DF nemlig nu rulle den lov tilbage.

Det er netop en sag som den her, der grundlæggende får én til at spørge sig selv:

Hvem holder DF egentlig med?

SOSU-assistenten og tømreren med to børn, der har brug for en bolig, de kan betale – eller Lars Løkke?